Kafka: Foran Loven .. en kæde af essays af  Elias Ole Tetens Lund

Sjette kreds: Søgen efter udfrielse

Kafka  havde ikke tillid til samfundets evne til fjerne begæret efter magt. Den jødiske etik bød ham at stræbe for en heling af verden og en helliggørelse af samfundet. Kernen i den jødiske messianisme er identisk med denne stræben. 

Kafka var vokset op i en borgerlig verden, der var optaget af dannelsesidealer. Det er netop de klassiske kundskaber, som vi er vidne til, at Josef K. bliver frataget retten til at benytte i domkirken. Han får pålagt en abstrakt skyld, som betyder, at han ikke mere må deltage i fællesskabet.   Kafkas skolegang begyndte i en katolsk skole og fortsatte i det tyske gymnasium. På universitetet studerede han jura.  Her blev han afkrævet begreberne og troen på den klassiske romerske stat som idealet for enhver europæisk stat. Gennem det nittende århundrede - og især efter revolutionerne  1848 - opstod der en stærk nationalistisk strømning i de europæiske hovedstæder. Den truede fyrsternes magt og dermed også embedsstanden. Man kunne fristes til at mene, at dyrkelsen af det klassiske forbillede med Rom som hovedstad, var embedsstandens forsøg på at klynge sig til en statsopfattelse, der var en anakronisme. Hvis nationalismen fik større magt, ville embedsstanden tabe indflydelse.  Derfor blev kravene til uddannelse - og klassisk dannelse - et politisk mantra for middelklassen. Det var den samme middelklasse, der var rugekasse for den nationale historieskrivning. Hvis den dannede elite både kunne stille krav om uddannelse og om respekt om de nationale værdier, ville det være opskriften på magt. I virkeligheden var embedsmændene ved at tabe indflydelse til de nye virksomhedsledere, de såkaldte grundlæggere i industrien. Det var en statusrevolution, der omformede de moderne kapitalistiske lande i hele Europa og med særlig voldsomhed i USA.

Den minoritet, som Kafka tilhørte, var særligt opmærksom på værdien af gode uddannelser, som ville gøre det muligt at krydse de kulturelle og nationale grænser. Men man følte sig ikke velkomne på universiteterne. Jøderne bar rundt på mentaliteten fra ghettoen. Det var den mentalitet Theodor Herzl vendte sig imod i et skuespil Das neue Ghetto. Kafkas lille kreds af litterære venner i Prag udgjorde en egen subkultur, hvor han udviklede sine ideer og hvor han og vennerne diskuterede med hinanden.  Det vil være naturligt at undersøge Kafkas forhold til den jødiske kultur og religion, som han var vokset op i. Der var en konflikt mellem de klassiske værdier med basis i græsk og romersk historie og de jødiske værdier med basis i Jerusalem, Babylon og Vilnius.  Troede Kafka på nogen form for personlig udfrielse ?  Her tænker jeg ikke ensidigt på en jødisk religiøs udfrielse, men bredt på en jødisk kulturel bevægelse som et alternativ til de nationale tjekkiske og tyske bevægelser, der stræbte efter magten i ruinerne efter det østrigske kejserrige.

23.06.2010

Hindringerne:
            Muren - ghettoen  

Værdierne:
             Dannelse - de europæiske
                   vestlige værdier (Freud)
             At tilkæmpe sig et ståsted
             Jødisk messiansk forventning
             Agnosticisme
             Forbrydelse, straf, gengældelse

   Handlemuligheder:
             Hengivelsen til skriveriet
             Oplæsning for vennerne
             Sundhed
             Eksistentialisme
     
      Undvige-handlinger:
             Flugten fra ægteskab og forplantningen
             Kritik af faderen
             Mødet med de andre