Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
Projektioner af det indre i fortællingen "Dommen"
I september 1912 skrev Kafka fortællingen “Dommen” ( “Das Urteil” ) En ung købmand har netop skrevet et brev til en ven om sin forestående forlovelse og går med brevet ind til sin gamle far. En tør, knap realisme overholdes indtil midten af deres samtale, men slår pludselig om i en grotesk virkelighed, hvor de ydre forhold bliver rene projektioner af det indre.
»Sei nur ruhig, du bist gut zugedeckt.« »Nein!« rief der Vater, daß die Antwort an die Frage stieß, warf die Decke zurück mit einer Kraft, daß sie einen Augenblick im Fluge sich ganz entfaltete, und stand aufrecht im Bett. Nur eine Hand hielt er leicht an den Plafond. »Du wolltest mich zudecken, das weiß ich, mein Früchtchen, aber zugedeckt bin ich noch nicht. Und ist es auch die letzte Kraft, genug für dich, zuviel für dich.
Sønnens hidtil skjulte skyldfølelse forvandler med ét den halvsenile far til en kæmpe, der sender ham i døden. (citat fra biografisk artikel af Uffe Hansen)