Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund

 Isolation
 

    Hvad fordriver manden ventetiden med? Her er Kafka sparsom med fortællingen. Vi hører intet om mandens omgang med andre mennesker. Han har ingen at dele sine sorger og glæder med. Hvad betyder dette læst med hebraiske briller?
   
Joseph B. Soloveitchik, en jødisk tænker og teolog,  mente, at det isolerede menneske må gå ind i et fællesskab og slutte en pagt, hvor begge parter antager Gud
som instruktør. Kafkas hovedperson  mediterer ikke og slutter ikke nogen pagt. I stedet stirrer han sig blind på dørvogterens spidse næse og senere tæller han lopper i dennes pelskrave. Han har ikke nogen evne til fordybelse. Han har bare hørt, at det skulle være godt at komme ind til loven. Hvad gør den, der er alene? Han føler trang til at høre til et sted.  Man kræver af ham, at han skal tilpasse sig og blive som alle andre. Men han vil fortsætte med at blive anset som en fremmed. Men han har ikke noget samkvem med sine egne. Hvorfor tror manden, at det er godt at isolere sig? Tror han, at kontakten med den underste dørvogter er befordrende for hans videre vandring frem mod Loven?

    Kafkas tid er moderne - massernes tid. Hans valg af stil medførte et archaisk verdensbillede: den moderne verdens genstande er fejet væk: ingen telefoner, sporvogne eller butiksliv. Tilbage er kun det enkelte isolerede menneske - endnu mere isoleret end hyrden med sin fåreflok, patriarken Jacob, eller Josef, der - stående foran sine brødre endnu før han havde givet sig til kende - skal kunne sige, at hans lidelser havde haft et højere formål: at blive sendt i forvejen for at redde liv.