Kafka: Foran Loven .. en kæde af essays af Elias Ole Tetens Lund
Anden kreds: Processen
Franz Kafka: Der Prozess, udgivet 1925 af Max Brod, oversat til dansk af H.C. Branner (1945) nyoversat af Per Øhrgaard (Gyldendal 1981) Fortællingen Foran Loven findes indarbejdet i romanens 9. kapitel: I domkirken
Romanens hovedperson Josef K. er genstand for en proces, hvor han ikke véd noget om anklagen. Han er anholdt, og dog kan han gå frit omkring. Han bliver indkaldt og møder frivilligt op foran domstolen. Det finder sted i lokaler, der ellers benyttes som beboelser for rettens personale. Retssalen er overfyldt med mennesker, der ytrer sig højlydt og ubehersket om sagens gang. Josef K. håber på at få hjælp fra forskellige personer, der står retten nær: en advokat, der ligger syg, en kunstmaler, der portrætterer dommere og Hasterer, en statsadvokat, som K. er nær ven med, men som han alligevel svigtes af. Den gejstlige i byens domkirke belærer ham om, at hans sag står meget dårligt. Processen ender med K.s henrettelse på åben gade. Der er en afgrund imellem forestillingen om retsstaten og det samfund, som Kafka skildrer. Retspersonalet i 'Processen' er selvoptaget og korrumperet og det er påvirket af stemninger hos et virvar af mennesker uden beføjelser overhovedet til at blande sig i domstolens arbejde.
Kafka arbejdede med romanen fra efteråret 1914, men nåede ikke selv at se den udgivet. Det blev vennen Max Brod, der på trods af Kafkas ønske bearbejdede den og lod den udgive efter vennens død. I Per Øhrgaards oversættelse findes en række brudstykker, som ikke var med i Max Brods udgivelse. Blandt disse er fragmentet 'Statsadvokat'. Jeg finder dette fragment interessant til uddybning af Kafkas kritiske syn på embedsstanden og den borgerlige dannelse. Det skulle jo være embedsstanden, der skulle være det ukorrumperede og bærende lag i staten. Men jeg finder også dybere symbolske lag i fragmentet 'Statsadvokat', som sender et sidelys ind over Kafkas tanker om religion, autoritet, retfærdighed og skyld.
Hvordan var chancerne for at skabe egentlige retssamfund i Europa? Kafka havde et fagligt funderet kendskab til retsvæsenet i det østrig-ungarske dobbeltmonarki. Han tog sin juridiske embedseksamen 1905 og arbejdede især med forsikringsret, først i et italiensk ejet selskab - senere i et arbejderforsikringsselskab. (Klaus Wagenbach) Kafka ser ikke ud til at tro på, at et retssamfund ville kunne realiseres. Max Webers teori om embedsstanden troede han ikke på. Hans pessimisme hang sammen med, at han ikke troede på det isolerede menneskes frihed, og at han ikke troede på at samfundet kunne befri sine medlemmer fra at begære magt. Kafka blandede sig med sit forfatterskab i diskussionen om fællesskab overfor samfund. Han udmøntede sin skepsis i sort humor og satire. Revolutionerne i Central- og Østeuropa og Rusland var fremmede for ham. De følgende sider bruger jeg til at uddybe tankegangen i Kafkas tekst.
Processen
Magt, ret og skyld
Tolkninger