Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
Kritik af Jødedommen
I samtalen med Josef K siger præsten, at dørvogteren er enfoldig, og at "han ikke kender det indre af loven, men kun den vej, som han hele tiden skal skridte af foran indgangen. De forestillinger, han har om det indre, anses for barnlige, og man antager, at han selv er bange for det, som han vil gøre manden bange for..."
Kafka, reflekterer over det pres, der blev lagt på de europæiske jøder fra den ikke-jødiske omverden: Den fortæller utrætteligt, at jødedommen er en lovreligion uden indre frelsesbudskab. Det fik jøder til at konvertere til kristendommen i et håb om at blive accepteret som ligeværdige borgere i landene - i en tid, hvor ekstreme politiske kræfter definerede jødedom som biologisk, der skulle fjernes fra Europa. Blot tre år før det tyske nationalsocialistiske partis første optræden under kupforsøget i München, angreb kulturhistorikeren Egon Friedell 17. maj 1920 i 'Prager Tagblatt' jødedommen for, at materialisme skulle være den faste søjle i dens væsen. Kafkas nære ven Felix Weltsch tilbageviste Friedells påstand i en artikel i tidsskriftet Selbstwehr.:Der Vorwurf des Materialismus, der dem Judentum heute so gerngemacht wird, ist deshalb gefärlich, weil er ein ungeheures Missverstehen einer richtigen Tatsache ist: Das Judentum ist kein Jenseits- sondern eine Diesseitsreligion. Die Erlösung durch den Messias geht nicht im Himmel vor sich, sondern wird auf Erden erwartet. Die Jüdische Religion hat keine jenseitige, sondern enie künftige Welt (olam haba)(...) (Carsten Schmidt 2010, s. 155)
Det er værd at bemærke, at artiklen af Weltsch blev drejet i retning af hvordan religionen skulle forstås - mens virkningerne af det moderne samfund var uden for diskussion.
Efter 2. verdenskrig og det nazistiske folkemord på jøderne kom der flere forsvar for jødedommen. I Danmark var det rabbiner Marcus Melchior - efterfulgt af sønnen Bent Melchior - gjorde ved talrige folkelige foredrag over hele landet, danskerne vidende om, hvad jødedom er. Andreas Simonsens bøger gav et levende og engageret forsvar, idet han forklarede forskelle mellem jødedom og kristendom.
Den franske filosof Emmanuel Lévinas forklarede i en leksikonartikel jødedommen. ".. ordet "monoteisme" angiver en række betydninger, hvorfra det guddommelige, hinsides enhver teologi eller dogmatik, kaster sin skygge over barbariets ørken: at følge det allerhøjeste; kun at være tro mod det ene; at være mistroisk over for den myte, der bekræfter det fuldbyrdede, sædvanens eller jordens bånd, eller den machiavelliske stat og dennes statsræson; ... intet er højere end at nærme sig næsten; end bekymringen for "enken, den faderløse, den fremmede og den fattiges" skæbne; ... det er her på jorden, mellem menneskene, at åndens eventyr folder sig ud; det er traumet fra min trældom i Ægypten, der udgør selve min menneskelighed - det som umiddelbart forbinder mig med alle proletarer, alle ulykkelige, alle forfulgte her på jorden; selve min egenart findes i ansvaret for det andet menneske: jeg kan ikke overgive dette ansvar til nogen..." (Taureck s. 14) Lévinas er her på linje med Felix Weltsch.