Kafka: Foran Loven .. en kæde af essays af  Elias Ole Tetens Lund

 Fjerde kreds: Billederne - og Kafka

Billedkunstnere i det 20. århundrede var optaget af de formelle virkemidler - ja, det møder vi hos Klee og Kandinsky -  men de var også optaget af  livet og samfundet.  Forestillingen om kunstneren som den særligt følsomme seismograf, der mærker rystelser, der vil komme i fremtiden er ikke just forenelig med industri-samfundets uhyre sammensatte problemstillinger. Forsøger han at leve op til forestillingen, risikerer han at blive udgrænset. At leve som en bohème kunne være en overlevelsesstrategi. Kafka var næppe en bohème. Men han følte sig splittet mellem arbejdet som forfatter og familiens og kæresternes krav til ham som mand. Kafka var heller ikke flanør. Han var derimod fuld af humor af den slags, der sender de skarpe pile mod ham selv.

I denne kreds samler jeg en række billedkunstneres værker og forsøger at få mine tolkninger af dem ind i samtaler med Kafka.

Paul Klee's radering 'Angelus Novus' er blevet fortolket af  Walter Benjamin.  Benjamin er samtidig med Kafka. Hans udforskning af den moderne storbys omvandrende flanør har jeg taget med ind i kredsen i forbindelse med et maleri af R.B. Kitaj. Kafkas Josef K. er fremmed over for flanøren. 

Malevitj's billede Kompleks forudanelse fra tiden for de sovjetiske  tvangs-kollektiviseringer i landbruget, kan anslå en stemning, kan give anledning til kontemplation over tabet af frihed, men reelt var det et slag i luften at male billedet. 

Kafkas detaljespækkede roman om Josef K. er sort satire over et samfund. Og den er et nødråb. Slutscenen i romanen fremkalder billeder. Michael Kviums "Selvportræt" er så fyldt af spændinger - såvel malerisk som symbolsk - så det kan bringes sammen med Kafkas desperate spørgsmål, som han lægger i munden på Josef K.