Kafka: Foran Loven - hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund
2. Skal der gives en tilladelse ?
Men dørvogteren siger, at han ikke kan give ham tilladelse til at træde ind nu. Manden tænker sig om og spørger så, om han da vil få lov til at træde ind senere. "Det er muligt," siger dørvogteren, "bare ikke nu". Dørvogteren lader manden forstå, at der skal gives tilladelse til at gå ind til loven. Manden er så naïv at tro på, at det er dørvogteren, der har magt til at give tilladelsen. Det faktum at porten står åben - som altid - giver manden appetit, men ikke mod til at bryde dørvogterens forbud mod at gå indenfor. Ordvekslingen mellem den nyankomne fra landet og dørens vogter giver fornemmelsen af en vilkårlig magtudøvelse. Manglen på informationer - især om modpartens hensigter og styrke - er altid en mægtig modstander, når der skal træffes beslutninger. Hvad vil der ske, hvis en grænse overskrides, en grænse der endda ikke kendes med sikkerhed. Hvor langt tør den fremmede gå i retning af at komme til sin ret. Hvor langt må han bøje sig. Hvad må han gøre for at tilpasse sig systemets betingelser?
Dørvogterens påstand om, at det er muligt at manden kan komme ind senere, slutter med et "bare ikke nu". Jeg forstår dette sådan, at det ikke kun er et spørgsmål om, hvornår der er gået lang nok tid, til at tilladelsen vil blive givet (Risa Peris). Det er en langt dybere benægtelse af en rabbinsk sætning, der hedder: "hvis ikke nu, hvornår så?". Det er nøglen til en forståelse af de pligter den enkelte har overfor sig selv og andre. Det er en sætning jødiske drenge lærer ved Bar Mitzvah-forberedelsen. Men dørvogterens svar er en negation af hele denne tankegang: Bare ikke nu - betyder: du kan ikke sørge for dig selv og ingen andre kan sørge for dig, så du må vente.
Det er det enkelte menneske der skal tillade sig at gå ind til loven. Men det er ikke målet i sig selv at skaffe sig personlig frelse. Men Kafka fortæller en historie om et samfund, hvor de enkelte ikke er opdraget til at tage ansvaret for egne handlinger. Dørvogteren tirrer nu manden til at overtræde forbuddet. Han skal prøves af. Den nyankomne udsættes for prøver, der gør ham usikker. Karen Blixens novelle Sorgagre (1967) kan minde om Kafkas fortælling: der bliver afsagt en dom, men en kvinde udfordres af en herremand til at trodse og ophæve dommen over hendes søn ved at udføre et arbejde, der slider hende op og fører til hendes død.