Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund

Willumsen - Feldt og transfænomener

Jakob E. Feldt: Trans-fænomener er jo netop liminelle, dvs. overgangsfænomener udenfor kategori. I dette kapitel vil jeg beskrive jødernes transition fra en perverteret, kimærisk identitet uden for nationernes fællesskab i det moderne Europa fra ca. 1800 frem til deres overgang og inklusion i fællesskabet med zionismen og koloniseringen af Palæstina fra ca. 1900 og frem. Denne historie er transnational på flere niveauer, men jeg vil skrive med udgangspunkt i kønnets betydning for de fleste trans-fænomener. Der er en intrikat forbindelse mellem køn, seksualitet, kategorier, perversioner og magt,

citat fra: Trans-nationalisme. Fra jødiske Luftmenschen til stolte zionister  af: Jakob Egholm Feldt

 J.F.Willumsen: Jotunheimen  1892-93
Olie på lærred, træ, malet zink og emalje på kobber, 150 x 270 cm
J.F.Willumsens Museum

Willumsen sætter store modsætninger op i hele rammeværket omkring maleriet. Rammen er skåret i træ med ejendommelige baser og kapitaler i sidestykkerne. Over rammen er et bjerglandskab udført i bemalet metal. På hver side er placeret figurative motiver i gennembrudt arbejde i metal. Til Venstre: Videnskabsmændene i færd med at argumentere og analysere. Til højre: kunsten og de musiske mennesker. Selve maleriet er ejendommeligt i den måde han "digitaliserer" naturen på.