Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund

Trang til at høre til et sted

Måske er  tryghedstrangen og behovet for at høre til et sted  bare et etisk skjuleapparat, som man udbygger: Hvordan skal man opføre sig for ikke at møde modstand i sine omgivelser. En tid lang troede jeg, at det var gået af mode, men  individualismen er ikke i stand til at undertrykke konventionstrangen. Andre mennesker kan fortælle dig, hvem du er, hvis du selv skulle gå hen og glemme det. De tekniske fremskridt har ikke løst eksistensens problemer for mennesker. 
     I det politiske system udkæmpes en stadig kamp om standarder og grænser for velfærd, men det politiske system kan ikke give mennesker deres værdighed. Spejler man sig i de til enhver tid opstigende elitegrupper og glemmer, at man er noget  i sig selv, så lader man sig invadere: du duer ikke, det er de andre, der har ret, sådan siger man til sig selv.  Der er at  glemme, at det at have  tilegnet sig et sprog og  modtaget en uddannelse, kan bruges til at kontrollere eliten.

At spejle sig i særligt magtfulde personer er som at forsøge at lamme dem ved at iagttage dem. Det ender med, at man laver de samme bevægelser - foran spejlet - men uden at forandre noget.  (Essay)