Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund


Tag ikke fejl af retten
 

K. udstiller sin usikkerhed med sin retsstilling ved at erklære, at han har større tillid til præsten end til nogen anden person i retten:

"Du er en undtagelse blandt alle dem, der hører til retten. Jeg har større tillid til dig end til nogen som helst af dem, så mange jeg ellers allerede kender. Dig kan jeg tale åbent med."

Det ligner den forbundethed en tilfangetagen udvikler i forhold til sin fangevogter. Han har opgivet tanken om, at der skulle eksistere nogen retsprincipper. Hans besøg hos kunstmaleren Titorelli (Syvende Kapitel) har fjernet illusionerne fra ham. »Ingen virkelig frifindelse altså,«  sagde K., som om han talte til sig selv og sine forhåbninger. Nu er Josef K klar over, at hans skæbne afhænger af personers velvilje. Men den følgende ordveksling skal fjerne også denne illusion:

"Tag ikke fejl," sagde præsten. "Hvad skulle jeg tage fejl af?" spurgte K. "Du tager fejl af retten," sagde præsten. " I de indledende skrifter om loven hedder det om denne fejltagelse: Foran Loven står der en dørvogter..."  (fortsættes i Foran Loven)

Kafka indskriver fortællingen "Foran Loven" på en sindrig måde i romanen Processen. Præsten kritiserer Josef K. for at have misforstået noget: Loven drejer sig  ikke om personlig tillid. Retten er slet ikke interesseret i de mennesker, der er trukket ind i processen.