Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund


Introduktion til Et essay om håb loyalitet og kynisme (1996)
 

Jeg må beskæftige mig med to modstridende og dog sammenvævede måder at opfatte verden på:  verden som den er, og verden som den bør være. Realitet og idealitet. Jeg må anerkende at mennesker til andre tider og steder har haft andre grænser for, hvad de mener at de kan tåle før de bryder sammen, end  den tålsomhedstærskel, som jeg selv oplever og som jeg møder hos mennesker i det danske velfærdssamfund. Som person må jeg også forholde mig til vilkår som blev realiseret i et moderne masseproduktionssamfund: at det er muligt  at isolere grupper i samfundet, gøre dem til pariaer og retfærdiggøre deres tilintetgørelse. Den nazistiske tilintetgørelse af jøder, sigøjnere og andre uønskede grupper medførte ad kringlede veje mit personlige møde med forfulgte personer og mine grundlæggende oplevelse af, hvad dette gør ved mennesker.
    Dette kunne jo anspore mig til at entusiastisk felttog for menneskerettighederne. Det vil jeg i denne sammenhæng nøjes med at se på med sympati. Det handler jo om at få anerkendt nogle internationale regler for hvad staterne kan tillade sig overfor deres egne borgere og overfor andre staters borgere. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil få gennemgribende betydning for globaliseringen i de kommende årtier. Men det handler stadigvæk om verden som den bør være.

    Mit ærinde i det følgende er af en anden karakter. Det handler om, hvad der sker mellem mennesker, når de påvirker hinanden til at antage holdninger og meninger. Det handler om verden som den er:  At mennesker er underkastet kampen om hvilke værdier, der skal være herskende.