Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund

4.  Gå ind trods mit forbud !
 
 

Da dørvogteren bemærker det, ler han og siger: "Hvis det sådan drager dig, så forsøg dog at gå ind på trods af mit forbud."

Dørvogteren træder nu ind i en ny og forvirrende rolle. Manden fra landet kan ikke finde ud af om dørvogteren er ironisk eller alvorlig, når denne siger: "Hvis det sådan drager dig, så forsøg dog at gå ind på trods af mit forbud." Fremmede, der kommer til byen med hatten i hånden forstår sjældent ironi.
   
Der er noget udfordrende og frækt ved den dobbelttydige  fremfærd. Dørvogteren siger jo indirekte: Gå ind og du vil fortryde det; gå ikke ind og du vil fortryde det.. Vis mandsmod. Forsøg dog. Vogteren aflæser mandens usikkerhed og spotter ham. Vogteren påtager sig en rolle som om han kan bære mandens skæbne for ham og fratage ham hans ansvar.
   Er det sådan, at vogteren fører ham bag lyset ved først at sige, at han ikke kan komme ind - for derefter at opfordre ham til at trodse forbudet?  Eller gør han kun sin pligt ved at passe sit arbejde?  Hvad er dørvogterens identitet?  Han skifter attitude undervejs gennem fortællingen: først giver han blot en besked og lukker af for diskussion; så ler han og udfordrer manden til at overtræde forbuddet; så beskriver han sin egen underordnede stilling. Han  udspørger manden på en måde, så manden først tror, at vogteren interesserer sig for ham, men på en udeltagende måde; så tager han imod bestikkelse og i mange år er vogteren utilnærmelig. Da manden er ved at dø, vokser vogteren enormt i forhold til ham og bukker sig ned over ham og brøler ind i hans øre netop de ord, som han skulle have sagt straks: at denne indgang var kun bestemt for dig. Det er en forvandling, der sker med vogteren. Det aristokratiske synes at blegne. Fra at have været en pligtopfyldende mand udvikler han sig til et monster.
   Der er det Onde og der er det Gode. Det er  Europas religiøse og moralske idé. Mennesket skal give sig ind under det Gode. Fristelsen er fandens værk. Sådan er det ikke efter jødisk opfattelse. Det gode og det onde er udsprunget af den samme Gud, der er verdens skaber og opretholder. Men skabelsen er ufuldendt  og kalder på menneskets indsats. Det er menneskets opgave at tage affære og fuldende Skaberens hensigter. Loven viser vejen, men det er mennesket, der i frihed skal vælge at gøre det rigtige.
    "Hvis det sådan drager dig" -  Når dørvogteren siger sådan, viser det, at han er klar over, at Manden fra Landet dybt i sin opdragelse har en viden om, at det er nærheden til loven, der er vigtig for ham.
    Loven er kendetegnet ved påbud og forbud - så det forvirrer Manden fra Landet, at han skal trodse et forbud for at opnå et højere gode - at komme ind til loven. Han er ikke uddannet - d.v.s. at han netop som en mand fra landet ikke har studeret loven, så han bukker sig for at se, hvad der er inden for. Men han tør ikke tage en beslutning.