Østafrikansk gryderet med spinat og linser 

Tanzanianerne laver mange gryderetter med grøntsager og kokosmælk
og bruger gerne krydderier som gurkemeje, ingefær, hvidløg og spidskommen.
Du kan selv justere, hvor krydret retten skal være, og evt. tilsætte en smule
frisk eller tørret chili.
 

Ingredienser (4 personer) Fremgangsmåde:

1 Løg
3 fed hvidløg
2 g ingefær
2 spsk. olie til stegning
1 ½ spsk. stærk karry
1 spsk. gurkemeje
1 spsk. spidskommen
1 spsk. sennepsfrø
2 dåser hakkede tomater
1 dåse kokosmælk
2-3 søde kartofler, ca. 350 g
2 dl røde linser
150 g frisk spinat
4 spsk. usaltede jordnødder
limesaft salt

1. Hak løg, hvidløg og ingefær fint, og varm olie op i en stor gryde.
Svits løg, hvidløg og ingefær i olien, og tilsæt karry, gurkemeje, spidskommen og sennepsfrø. Lad krydderierne brænde en smule af, inden de hakkede tomater tilsættes, lad tomaterne koge med i ca. 10 minutter, og tilsæt derefter kokosmælk.
2. Skræl kartoflerne, og skær dem ud i små tern - kom dem i gryden sammen med linserne, og lad det hele simre i ca. 40 minutter, eller indtil kartoflerne er helt møre.
3. Skyl spinaten grundigt, og skær den i tynde strimler. Hak jordnødderne groft, og tilsæt spinat og nødder til retten - lad det simre med i 3-4 minutter.
Smag retten til med limesaft, salt og evt. en smule chili.
4.Server retten med en masse frisk koriander.

tradition: Ditte Ingemann