Challot: flettede shabbat-brød
Ingredienser:
50 g gær
4 dl lunken vand
1 tsk. sukker
1 dl. olivenolie
2 æg
4 spsk. sukker
1 spsk. salt
1000 g hvedemel
1 æg til pensling
drys: blå birkes
og nigellafrø
Smuldr gæren i det lunkne vand og tilsæt 1 tsk. sukker.
Lad det stå i 5 minutter og rør rundt.
Tilsæt 400 g hvedemel og rør godt rundt.
Tilsæt olien og rør godt rundt, til blandingen er emulgeret.
Tilsæt to æg og rør godt rundt.
Tilsæt 4 spsk. sukker og 1 spsk. groft salt og rør godt.
Tilsæt resten af hvedemelet og rør og ælt godt og længe.
Jo mere du ælter dejen, jo bedre bliver brødene.
Lad dejen ligge i ælteskålen med et fugtet viskestykke over for at hæve 45-90 min.
Tag dejen op og tryk den let sammen til en rund puld.
Skær den over i 4 lige store kvarte stykker.
Tryk de kvarte let sammen og del dem en efter en i tre "lagkagestykker".
Fold spidsen af hver trekant ind mod midten og rul pølser af dem.
Flet et brød af 3 pølser - i alt 4 brød.
Skær et lille stykke af hvert brød
som "afgift af en dej" = challa.
Mitzvah: velsignelse siges over challa:
Ba-ruch attah ado-nai elo-heynu me-lech ha-olam
a-sher kid-shanu ba-mits-votav ve-tsi-vanu
le-haf-rish challah min ha-issah.Dejafgiften brændes.
Lad de 4 brød hæve på bagepladen under
et fugtigt viskestykke i 30 minutter.
Derefter pensles brødene med æg og
de drysses med birkesfrø og nigellafrø og evt. lidt groft salt
Bag brødene midt i ovnen ved 200 grader i 30 minutteropskriften er en videre fortolkning efter RAM-BACH s.19 ETL