Elias Ole Tetens Lund:

Studentersamfundet 

1882 - 1894

 

De oppositionelle akademikeres og studenters holdning til de politiske bevægelser i Danmark -
belyst gennem sider af Studentersamfundets virke, herunder dets sociale og kulturelle institutioner.
(Speciale i historie
ved Aarhus Universitet -
1976 -
Bearbejdet 2017)
 

              Oscar Matthiesen: Skrivetime i Studentersamfundets Aftenundervisning. Kultegning
               : O. Matthiesen: Praktisk Tegnekursus. sp.87 "Frem" Det Nordiske Forlag [u. år]

   Kapitel 1    Noter til kapitel 1  

Problemstilling og materiale   

  1

Kapitel 2      Noter til kapitel 2

 
Akademikerbevægelse og studenterbevægelse omkr. 1882    5
Begyndende opposition     7
Opfattelser af studenterlivets formål   8
Krav om diskussionsfrihed  10
Studenteroppositionens ledere. Venstrefesten 12
De Nationalliberales svækkelse omkr. 1882  16
Studenteroppositionens ideologiske udgangspunkter 18
Generalforsamling og Stiftelsen af Studentersamfundet  20
Studentersamfundet stiftes. Forberedende udvalg og love  23
Pingel og studentermødet d. 13. maj 1882  25
Generalforsamlingen 27
Akademikerbevægelsen fra 1870’erne – Brandes’ betydning      28
Positivismens spor   32
Sammenfatning       36
    Kapitel 3     Noter til kapitel 3  
Studenter og akademikere overfor partivæsenet 1882- 83 38
Pingels opfattelse af Samfundets formål 38
Samfundets udvidede program 40

          Grundtvigianernes og den litterære Venstre-bevægelse

40
Medlemmerne 1882  41
Politiske vurderinger af Studenterbevægelsens  
    demokratiske stillingtagen. En foreløbig kritik   42
Studentersamfundets første sæson, programmets realisering 44
A. C. Larsens mæglingsforsøg    46
Den københavnske oppositions stilling i Venstre  47
Studentersamfundet mellem radikale og grundtvigianere, efteråret 1882 48
Orientering mod praktiske aktiviteter 49
Studenter og arbejdere  50
Hørups betydning for den radikale bevægelse 54
Et satirisk syn på tiden - Henrik Pontoppidan 56
Erik Henrichsen og Erik Arup om Hørup  57
Studenterbevægelsen og antimilitarismen  59
Det litterære venstres svækkelse 61
    Kapitel 4      Noter til  kapitel 4  
Partistriden og Akademikernes reforminteresser. Historisk baggrund 66  
Akademiske interesseområder  68
1. Skolevæsenet 68
2. Universitetet 72
3. Retsplejen 73
4. Socialvæsenet  75
Sammenfatning 79
    Kapitel 5      Noter til kapitel 5  
Studentersamfundet og den politiske opposition 1883-86 80
Baggrund  80
Studentersamfundets stilling 81
Herman Triers formandskab 83
Folketingsvalget 1884 85
Venstres splittelse og de radikale akademikere  87
Forholdet til Socialdemokratiet 93
P. Knudsens tale:  
   1. Forholdet mellem stat og samfund 95
   2. Kapitalismen   96
   3. Kapitalismens krise 96
   4. Proletariatets vækst 96
   5. Arbejdernes politiske kamp  97
   6. Statens overtagelse af produktionen   97
Reaktioner på P. Knudsens tale 98
Riffelbevægelsen og forfatningskampens tilspidsning i foråret 1885 99
De radikales kritik af Højres grundlovsfortolkning 104
De politiske ungdomsforeninger 1886  110
Studentersamfundets sommerudflugter  112
Studentersamfundets Småskrifter   113
Småskrifternes oplagstal og salg 115
Småskrifter kastet ind i forfatningskampen 116
Sammenfatning om småskrifterne 118
    Kapitel 6      Noter til  kapitel 6  
Studentersamfundet og reformbevægelserne  
    under forhandlingspolitikken 1886-1890   119
Valget 1887  121
Studentersamfundet i foråret 1887     123
Forsvarsdebatten  128
Studentersamfundets Sønderjyske Samfund, 4 S  129
Akademikernes krav til forhandlingspolitikken 132
Smøragitationen  133
Tendenser til løsrivelse fra politiske og sociale opgaver 136
De radikale akademikeres forenede reformkrav 1888-89 141
Studentersamfundets Småskrifter og reformbevægelsen 143
Studentersamfundet og Retsreformbevægelsen 146
    Kapitel 7      Noter til kapitel 7    
Studentersamfundet og det politiske Venstres deling 1890-94 148
Januarvalget 1890 og de radikales politiske dilemma 149
Studentersamfundspolitikernes deltagelse i kampen om  
     Venstres program. Efteråret og vinteren 1890-91 150
Retsreformbevægelsen og Studentersamfundets jurister 154
Opgør i akademikerbevægelsen om forholdet til Socialdemokratiet 158
Udviklingsopfattelsen 161
Årene 1892 - 94   162
Studentersamfundet under omstilling 164
Studentersamfundets nye lokaler, indflytterfesten 167
    Kapitel 8      Noter til  kapitel 8  
Studentersamfundets Aftenundervisning for Arbejdere 169
Organisationen 173
Politiske momenter          175
Elevernes fagvalg og sociale rekruttering  176
Undervisningsmidlerne  178
Lærerne ved Studentersamfundets Aftenundervisning 179
Studenternes sociale rekruttering    181
    Kapitel 9      Noter til Kapitel 9  
Studentersamfundets Retshjælp for Ubemidlede 184
Tilblivelsen 184
Retshjælpens virksomhed 187
Kampen om Retshjælpen 190
Retshjælpen og reformtilhængerne 192
Deltagerne i Retshjælpen 193
Sammenfatning 196 
    Kapitel 10      Fodnoter på siderne  
Studentersamfundet i provisorietiden 1882-1894  
 - var det en ”statusrevolution”?      197
Udstødelse fra det borgerlige selskab 198
Det sociale engagement  199
Solidariteten sættes på prøve 1882 – 1892 201
Studentersamfundets Småskrifter 1885 – 1892 202
Frigørelse fra engagementer 203
Nyt engagement under storlockout’en 203
Reformkrav og retshjælp 204
Udblik 205
    Kapitel 11   
Sammenfatning 209 - 212
    Kilder og litteratur 213 – 220
Om begrebet "Statusrevolution" >  Richard Hofstadter  
    Bilag - venter