SKOV & LANDSBY -  VANDRING I RANTZAUSMINDE


Vandreturen blev gennemført i smukt vejr.
Der var 50-60 deltagere.

Under vejs plantede vi et træ: "4.maj-egen"

Træet blev sponsoreret af
Danmarks Naturfredningsforening, repræsenteret af Christina Åkerman
og Rantzausminde Efterskole, der var repræsenteret af en gruppe elever.

På denne netside kan du læse om skoven
i april og begyndelsen af maj måned.

De forskellige planter, der er fremme på denne tid er vist med fotos.

<XL


   Ejerskifte: Rantzausmindeskoven blev i november 2011 overtaget af
   gårdejer Bjarne Aaby, Hesselager   læs artikel i Fyns Amts Avis

  
Indhold:

Nord og syd i Rantzausmindeskoven

< XL
   
Skoven dækker et areal på ca 33 hektar (330.000 m2)
Skovens stier er indrettet til fodgængere og cyklister,

og der er særlige stier til ridning - mærket her på kortet med gule stiplede linjer.
Flere og flere af hestefolkene finder ud af at bruge ridestierne. Men desværre er
der stadig ryttere, der ikke respekterer, at cykle- og gangstierne ikke er for heste.
Disse stier bliver revet op af hestene til stor gene for især cyklisterne.
   
    Ved A5  en sti over bækken til den kommunale skov.
    Ved A6  udgang til skolestien over til Rantzausminde skole.
    Ved E3  fortsætter banestien til Tankefuldvej.
    Ved D1  indgang fra Skovsbo Vænge med P-plads.
    Ved D6  indgang fra Poulinevej.

Fotos er angivet med kortets kvadrater - de fleste er taget i april 2011

< XL
   Indgang til skoven D6

Hvordan viser vi historiens mærker i naturen?
     
Eksempel: De højryggede agre fra vikingetiden og frem til år 1800

Skoven har virket bevarende på et vigtigt oldtidsminde:  Her har vikingernes børn opdyrket ny jord, og der må ligge landsbyer fra tiden omkring år 1000 i nærheden.
Det er Skovsbo og Egense (der i 1300-tallet hed Eknæs - det næs, hvor egene gror).
Her i skoven finder vi de første pløjede marker i Rantzausminde-Skovsbo.
Jordbunden har nok været meget blød af vand fra kilder og regn.
Bønderne var nødt til at finde teknikker til at lede overfladevandet væk fra markerne. Hvordan ?



  < XL
C4: Højryggede agre parallelt med billedkanten       D3: grøft mellem to højryggede agre 

billedkilde: danmarkshistorien.dk

    De højryggede agre stammer fra den sene vikingetid og tidlige middelalder, da en voksende befolkning tvang bønderne at tage ny jord under plov. Før den tid dyrkede man små marker, hvor sten og træstubbe var forhindringer, som man var nødt til at pløje uden om. Arden, som den kaldes, kunne lave riller i jorden. Den var som skabt til opdyrkning af nyfældet skov, men ikke til at vende jorden.
    Den tunge hjulplov trukket af okser eller heste blev den første egentlige plov i Danmark. Den blev konstrueret af træ og nogle enkelte metaldele. Der findes tydelige spor efter den i landskabet i "vores" skov - og mange andre steder i Danmark.

 


 billedkilde: www.hh-lokalhistorie.dk

    Man pløjede lange furer fra det højeste sted i landskabet til det laveste. Muldfjælen kaster jorden ind mod midten af ageren. År efter år bliver midten af ageren højere og grænsen mellem de enkelte højryggede agre danner en grøft, der kan lede regnvandet væk. Ganske godt tænkt af disse bønder.
   Mange steder i Danmark har hjulploven trukket sine lange furer helt op til omkring år 1800. Først på dette tidspunkt blev den udskiftet med den lettere svingplov, der var et industrielt produkt af jern og stål. Den muliggjorde pløjning på mindre jordstykker, der hidtil havde ligget udyrket hen; men også til de store marker, der blev dannet ved udskiftningen af de gamle landsbyjorder. Efterhånden blev svingploven forsynet med flere plovskær og muldfjæle.  På Fyn var det Fraugde plovfabrik, der producerede disse plove fra år 1878 i konkurrence med de amerikanske plove, der blev importeret den gang. Den plovtype, der i dag trækkes af traktorer er en videre udvikling af svingploven.

   Nogle forhold kunne tyde på, at arealet i den nuværende Rantzausminde Skov har været dyrket agerland langt op i tiden - måske så sent som 1700-tallets sidste halvdel. Skoven er kendetegnet ved meget næringsrig muldjord, og de højryggede agre er særligt brede og velbevarede her.  
   Behovet for tømmer til skibsbygning og især til nybygning af den danske orlogsflåde efter krigene med England 1807 - 1814, har betydet, at jorderne blev tilplantet med egeskov. Det vil kræve en undersøgelse af Hvidkilde Gods' arkiver på Landsarkivet for Fyn og Skovbo landsbys jordebøger og udskiftningskort fra tiden omkring 1790- 1830 er få verificeret, om denne teori kan holde vand.


Skovens tidshorisont - bestemt af træarternes vækst

Skovdrift arbejder med lange tidshorisonter.
    Egetræerne vokser hurtigt i starten - og bruger sidenhen god tid på at vokse i højden og bredden. De træer som den danske orlogsflåde  beordrede plantet  fik en horisont på 180 år at vokse, før de skulle fældes og bruges til bygning i stedet for de tabte krigsskibe fra 1807.

  < XL
             stubbe fra de kæmpestore flåde-ege     - plantet 1807  - fældet 1987
 
   Bøgetræet vokser noget hurtigere end egetræet.

   Granerne skal ikke bruge mere end 60-75 år for at kunne levere tømmer.
Mange skovbrug har derfor valgt at plante gran i stedet for eg og bøg for at få hurtigere vækst og udbytte. Men granerne  lukker af for lyset til underskoven. Den bliver et eldorado for myrer, men kedelig for død at gå på opdagelse i.

   Kjeld Jørgensen, der købte skoven fra Hvidkilde Gods, fandt støtte til sine ideer om en åben oplevelsesskov hos Skov- og Naturstyrelsen. 
Vi kan glæde os over, at Kjeld Jørgensen havde lyst til, at publikum kan komme
ind og færdes her på de godt anlagte skovstier.

   Hvordan skal skoven udvikles?  Lidt længere fremme på vores vandretur vil vi plante det første træ i en ny egeskov.

 

Egetræet som leverandør af skibstømmer og agern:

   Egetræets historie og Danmarks træbygningshistorie?
I feltet A5 ses meget store stubbe fra fældede egetræer. De blev plantet som "flådeege" og skulle erstatte de krigsskibe som England erobrede fra Danmark i 1807.
De var færdige til levering til flåden i slutningen af 1980'erne, de blev fældet og brugt til renovering af Fregatten Jylland.
   En stor gruppe ege ses i felterne D3-5. De er mærket med røde ringe, der betyder, at de er særligt egnede til levering af agern til dyrkning af nye generationer af ege. De er blevet anerkendt som "stammødre" for nye generationer af egetræer.
    Egens historie er underholdende beskrevet i V. J. Brøndegaard: Folk og Flora bd. 1 s. 270 - 324. 

< XL
                    agern  Ringmærket egetræ -
særligt udvalgt til videre avl  - en "stammoder"

                   

     < XL
Skovvejen og banestien krydser hinanden    B3-4        Hest og rytter indtager skoven

Jernbanens historie

 
   Billedet er lånt fra Mariager-Handest Veteranjernbane -    en smalsporet bane,
ligesom den, der har kørt gennem "vores"
skov i næsten 40 år


    Svendborg-Faaborg Banen 1916-1954 

    Syd Fyenske Veteranjernbane



   Ville det være sjovt med plancher på stedet om Svendborg-Fåborg banen -
   eller måske en køreplan fra 1916?






Det nærmeste stoppested for banen ses stadig
som en perronkant langs banestien nær ved Tankefuldvej.
<XL

 

Et stemningsfuldt sted på banestrækningen mellem skoven og Tankefuldvej. Passagererne
har spyttet kirsebærsten ud ad vinduerne - det er nemt at se: Der er mange kirsebærtræer langs banen. Kunne de være kommet der på andre måder?


<XL

 

Skovens vandhuller
 

 

 

 

 

< XL
 D1 vandhullet gror hurtigt til - træernes blade fylder godt om efteråret - et træ vælter ned og alger og andemad gror og lukker vandoverfladen, så lyset ikke trænger ned. 18. april gul Iris gror frem i skovsøen  -
den næste udtørrede jordbund viser, at
april måned 2011 har været meget tør.
 
<XL
26. maj endnu ingen blomster på Iris
De hvide blomstrende vandplanter er
VANDRØLLIKEN - dens rødder svæver i vandoverfladen  læs mere her		 30. maj de gule blomster vælter frem på Iris
 


                           

Naturstyrelsen har givet tilladelse til oprensning af vandhullet til efteråret 2011.
Vandstanden vil blive hævet ved regulering af afløbet gennem grøfterne. Det giver et nyt livsgrundlag for dyre- og planteliv. Det giver os naturskønhed og variation med den lyse åbning i skoven og skovdammens spejling af træstammerne.
Skovens vandhuller har hidtil givet livsgrundlag for salamandere og frøer.

    < www
 C2:  bemærk frøæg  (medio april)


Plantevæksten mellem træerne i skoven

  < XL
anemoner og lærkesporer ("heste & køer")  18. april                      violer               

  < XL
                    Bingelurt gror frem med rekordfart  i dagene omkring d. 20. april   D2
                    Den viser, hvor bøgeskovens muld er særlig dyb og god.

 
                døvnælder                                                                 skovsyre

Plantevæksten på de åbne arealer i skoven
 
               Hestehov   A-B5                                                     skovsiv og gederams  B3
< XL
          hyld    A-B5                                                    siv  hvor kilder ligger nær jordoverfladen      

 
                    

 
           


    

Pioner-planter i felterne A4; B4; B5

Disse planter rykker ind som pionerer på ryddede områder i skoven

    < XL

               hindbær                                                    brændenælden og dens stilke fra sidste år                   almindelig hanekro

              
          syre  er en sej pionerplante                           Løvetand - Fandens Mælkebøtte i fnug            druehyld - skærm er drueklaseformet - giftig

   <XL
          Ahorn (Løn)  selvsået                                                 Birk - selvsået                                                          Hassel ¨nogle år gammel

                                                   

Udkantens planter - langs skovstierne

    < XL

      Bregnens blad ruller sig ud  A4                                  Skovfladstjerne  A4                                    Skovmærke i skovkanten  A4  (god til snaps)  

    < XL
            Nyrebladet ranunkel  A/B5                                       Løgkarse  A/B5                                                          Døvnælde  A/B5

  < XL

Aurora er lidt mindre en den hvide kålsommerfugl                skovsyre  i B6
set i B5


Skovgården i Skovsbo

Besøg hos Kjeld Jørgensen på Skovgården med indlagt kaffepause og adgang til toiletter.
Den rødstens værkstedsbygning tv i billedet nedenfor bliver indrettet til café.
På billedet til højre ses stuehuset fra den oprindelige gård, der havde tre længer
omkring en gårdsplads. Udlængerne brændte i 1960, og den ene længe blev erstattet
med den meget brede værkstedsbygning i røde teglsten.

    < XL
      Kjeld Jørgensen, skovejer                                              Skovgården  D1

Efterskolens elever medbragte kager og sodavand til glæde for alle deltagere.
Elias O. T. Lund fortalte under kaffepausen om den historiske baggrund for plantningen
af flådeegene og om egetræets kulturhistorie. Herom kan læses i et tidligere afsnit.

Vandring til et område i skoven (B3), hvor der er indrettet en legeplads
med gynger, sandkasse og klatretræ.

< XL
               Legepladsen  C2


Lidt længere fremme på ruten (B2-3) kommer vi til et felt,
hvor der er fældet store graner. Kun stubbene står tilbage.

  < XL

  enkelte tynde træer har overlevet motorsaven           her kan tælles årringe   #B4

<XL
   skovtroldens krone

Skovbrand

    Efter den lange varme og tørre periode i april er skovbunden meget tør og
brandfarlig. Det resulterede i en brand i feltet C4  fredag eftermiddag d. 29. april.
Årsagen er sandsynligvis en glød fra en cigaret.

   < XL

< XL

< XL


Vi vil plante det første egetræ i det nye skovkvarter

    Skovbunden er endnu  i foråret temmelig død i netop det felt af skoven, men brakperioden giver plads til hindbær og brombær og talrige pionerplanter.
Enkelte træer har fået lov til at stå. Det giver rum og liv til fugle og insekter.

    Hvordan skal denne del af skoven blive i fremtiden?
Kjeld Jørgensen har en vision om en lys, åben egeskov med solitære ege.
 

    Vi vil stoppe op og plante et egetræ med en højde på 3 m.

< XL
Foto: Hans Jakobsen


   På forslag fra en deltager i vandreturen blev det vedtaget,
   at kalde træet "4.MAJ-EGEN".

< XL
      den nyplantede eg                                             gæssene trækker i store kiler over skoven


Træet blev sponsoreret af Danmarks Naturfredningsforening, repræsenteret
af Christina Åkerman og Rantzausminde Efterskole, der var repræsenteret af en gruppe elever.
 

4.MAJ-EGEN vil hurtigt gro i højden, og efter 30 år vil kronen have nået en diameter
på 6-8 m. Vi må sammen passe på den.

Tæt ved vil vi passere shelteren med dens bålplads #A-B4
Lidt nordøst for shelteren findes en gravhøj, der ikke er udgravet. Rundt om den ses en række randsten.

< XL
        Shelter med bænke og bord                           i baggrunden skimtes en gravhøj mod n-ø

 
Spiselige svampe - kan de gro i skoven?

Egner skoven sig til udlægning af sporer fra spiselige svampe (indigo-rørhat, Carl Johan rørhat, kantareller) Hvordan ser de ideelle grosteder for svampene ud? 

Vi har en kender af svampenes grosteder med på turen,
Ole Møller, Oure.  Han vil udpege de steder, der egner sig til at få svampene til at gro.  Det vil tage nogle år, før de breder sig i skoven.

Ole Møller vurderede på vandreturen, at skoven er meget næringsrig. Svampene trives bedst på en mere mager jordbund. Den slags finder vi i Kirkebyskoven. "Vores" skov giver ikke det bedste grundlag for udlægning af svampesporer fra Carl Johan svampe.  Der vil muligvis kunne findes vårmusseron i maj måned.

Kommuneskoven, plantet for 15-20 år siden.
 

  < XL
             granskovens bund                                                   løvskovens bund


Markvandhul bag Juulgården - hvordan skabe en naturlig sø her?
Vil salamandre og haletudser kunne trives her?

< XL
 

Vejforlængelse: Dyrekredsen - Johannes Jørgensens Vej via Egense Ås
Hvordan skal trafikken være her, og hvordan vil det påvirke området?


Juulgårdsvej - Højensvej

< XL

Nedgravede haver langs Juulgårdsvej -
skal vi lade entreprenørerne nivellere hele Danmark?

 < XL

Juulgårdsvej og Højensvej:  Hegnspleje eller kommunalt hærværk ?

  < XL

 

En privat plantageejers fine vedligehold af hegn langs Højensvej

  < XL


Tankefuld-projektet

Hvilke tanker findes der om udviklingen af området?
Tankefuldprojektets sydgrænse går langs med Juulgårdsvej.
På billedet ses, at der ikke vil blive bygget op ad denne vej -
i stedet er der planlagt et skovbælte



Læs om Tankefuldprojektet >> her

Højen

"Højen" danner en rundkørsel for Højensvej mellem Juulgårdsvej og Lehnskovvej.
Vandrerne nåede frem til Højen, netop da solen var ved at gå ned.
Meget smukt med udsigten til alle sider. Mod nord den trelængede gård og Egense landsby med Kirken
Mod vest markerne ud mod Sømarksvej i Ollerup. Tre store møller ved Bjergvej.
 

På toppen findes et skilt, som fortæller, at dens navn er Korshøj,
at den ikke er udgravet, men at man mener, at den er fra bronzealderen.
Der bør ofres en ny pæl til at bære skiltet, som er gengivet her:



Et kig på udstykningen i Krebsen

    < XL
Skolen og skolestien

   Rantzausminde Skoles udeområder, problemer med vedligeholdelse. Kommunens tekniske forvaltning modtager penge for vedligeholdelsen af skolens udeområder.

   "Man får det, som man betaler for", siger Flemming Madsen, teknisk udvalg. Dertil kan svares: Det er ikke rimeligt, at skolen skal betale til Teknik og Miljø. Rantzausminde Skole har store udendørs arealer - som f.eks. Byskolen ikke har. Derfor burde disse udgifter afholdes af Teknik og Miljø. Rantzausminde Skole drænes på den måde for midler, der skulle bruges til undervisning.
   Varen, der leveres, er af meget lav kvalitet. Tilmed bruger kommunen administrative ressourcer til at flytte pengebeløb fra én kasse til en anden.

   Gå en tur rundt om Rantzausminde skole og se, hvor misligholdt hele arealet er blevet. Engang for år tilbage var der fine små skolehaver mellem bygningerne. Eleverne fik syn for hvor vigtigt det er at holde arealerne smukke. Den tænkning er forsvundet. Hvordan skal vore børn lære, at naturen skal der tages vare på, hvis vi ikke viser det konkret, der hvor vi færdes. 

< XL
Buske langs Skolestien "beskåret".
Vi får den vare, som vi betaler for - i dag -
men der var engang, hvor der var mere stolthed:

< XL
Billedet her er fra Nordre Skole, der anlagde
skolehaver i 1957. 
billedkilde: Lars Møller: Da vi var børn,
Børnenes Billedhistorie 1950-1965

< XL
Egen er sprunget i blomst  d. 5. maj  ved
Rantzausminde Efterskoles sportsplads
Problemer med at vedligeholde sti og bro:
Grøften langs stien bliver ikke renset op, og stien skråner mere og mere ud mod grøften. Broen er for smal til snerydningskøretøjerne. Derfor bliver gelænder smadret igen og igen. Billedet viser tilstanden i april måned 2011. Det så ud på samme måde året før. Efter sommerferien skal yderligere 120 nye elever (overført fra Vestre Skole) passere broen på cykel.

 

  < XL
    skolestiens bro   foto  i marts                               d. 21.  april 2011           repareret 29.april -  6 dage før vandreturen.

 

Svendborg Kommuneplan 2009-2021 for Tankefuld-Rantzausminde

   se kommuneplanen
   se Masterplanen for området

   < XLS
     kilde: kommuneplanen
 

Skoven året rundt

Billederne i denne præsentation er taget gennem en periode på 5 uger. Alting forandrer sig foran øjnene af vandreren. Fortsæt med at gå disse ture. Kig på planternes udvikling og hvordan nye overtager pladsen fra de andre, der har haft deres tid. 

Her færdes rådyr og harer.
Et hjemsted for fugle og insekter.
Her er bløde stier til hestes tådans.
I den tørre tid letantændelig for ild. 
Lad os passe på skoven.
Skovejeren er glad ved at den er åben for os alle. Det er en oplevelsesskov.

<XL    En maj-morgen i skoven  6. maj 2011
   

Ved det store træ nær ved haverne fandt jeg tjærestedet, hvor fiskere engang for mange år siden tjærede deres net og brugte rækken af egetræer til at hænge nettene til tørre og afdrypning.
Om fiskernes brug af tjære se denne netside:
www.ellingelyng.dk/Tjaeregryden.htm
der fortæller om Overby Lyng på Sjællands Odde

<XL



Ved Lehnskov Strand nær Svendborg fandt jeg et tjærekogeri i en "lidt" mindre målestok end det sjællandske ved Overby Lyng. Der har eksisteret flere små kogerier  i omegnen.




Jeg tog dette og det næste foto i 1990

<XL



Et stadig eksisterende skjul
for fiskerens redskaber -
helt ude i strandkanten ved
Lehnskov Strand
 
1990


<XL

 

 

 

<XL   Kolde tæer -
bækken mellem skovene
6. januar 2011
 

 

 

 

 

<XL vinterskoven 13. januar 2011 

 

 

 

 

<XL  Isblomst - plukket 29. januar 2011

 

 

 

 

 

<XL løvetandsfnug 6. maj 2011
 
                              Lærketræ 21. april                                 og  18. maj


Træernes kamp om at få deres blade eksponeret for sollys viser sig på mange måder. Nogle planter må sikre sig ved at springe ud før andre, der kan overskygge dem. Det er anemonernes teknik.
Træerne breder deres blade vifteformet ud for at sikre sig sollyset. Her er det bøgetræets løv. Sollyset sætter gang i bladenes stofskifte. Fotosyntese hedder det.


<XL  bladmosaik 9. maj
       

 

 

 

 

<XL  bladmosaik 9. maj

 

 

 

 

 

 

Ahorntræets blade danner skygger på bøgetræets stamme

 

<XL  bladmosaik 9. maj
  <XL  
    Aftenpåfugleøje 10. maj  Natsværmerens liv er kort.
    Den indtager ikke næring på det sidste trin af sin forvandling fra larve til puppe til natsværmer.
    Den skal finde sin mage for at parre sig. Natsværmerne kan flyve over store afstande om natten.
    Den bliver tiltrukket af  duften fra sine artsfæller.
  

Ramsløg stortrives i bøgeskovmulden - smuk og duftende - af løg  - 18. maj
 


    Links

Danmarks Naturfredningsforening

Skoven-i-skolen

www.fugleognatur.dk

Egetræ

Planteskolen Lillemark ved Årup   |  Google map

www.hededanmark.dk/skovrejsning

Naturens egen skulptur i Rantzausmindeskoven

Forår i Rantzausmindeskoven

Svendborg Skolebørn på øhavs eventyr

 

     Medvirkende: 


Landskabsarkitekt Christina Åkerman
(Dansk Naturfredningsforening)


ARRANGØR:
Danmarks Naturfredningsforening
i samarbejde med lokale beboere.

 

 

 

 

 

 

Kjeld Jørgensen, skovejer


   
 
   Idé, tekst & fotos:   
       

Elias Ole Tetens Lund 
Elinevej 27, Rantzausminde,
5700 Svendborg
mobil: 2339 9812
otel@mail.dk

foto fra Arizona