SKOVTUR - TÆT VED

       Vandringer i Poulinelund og Juulgårdsskoven ved Svendborg

       Indhold:

 




Indgange er
markeret med
røde tal:

1: Poulinevej
2: Skolestien ved
    Aninevej
3: Nye skov
4: Skovsbovænge
5: Jernbanestien fra 
    Tankefuldvej
 

 

Mudderpøl
marts 2016:
fotos fra skovens stier

 

Poulinelund (Rantzausmindeskoven) dækker et areal på ca. 33 hektar (330.000 m2)
Skovens stier er indrettet til fodgængere og cyklister:

Stierne er til cykler, gående -

og der er særlige stier til ridning -

de er mærket på kortet med gule stiplede linjer.
Men nogle steder er ridestierne sløjfet i forbindelse med nyplantning.
Det er sket ved, at indhegningen har umuliggjort passage for rytterne.
Nogle ryttere finder ud af at bruge ridestierne.
Langs ridestierne trænges der til, at grene klippes, så rytterne kan
passere uden at skulle stå af hestene eller skulle bøje sig for meget.
Men desværre er der stadig ryttere, der ikke respekterer,
at cykle- og gangstierne ikke er for heste.

Det bevirker, at stiernes overflade rives op og gøres dårlige for cyklisterne.

Hunde i skoven skal holdes i snor - af hensyn til råvildt, harer og mennesker

 
2014 indhegnede og plantede
Svendborg Kommune nye træer
i områder mærket med "A"

Indgang til skoven

  


 

  • Symbolet på forår er anemonetæppet
Anemonetæppet fotograferet d. 18. april 2015 - de højryggede agre er synlige her

 

Fotos af Elias O. T. Lund
når intet andet er angivet
fotos kan forstørres ved klik >>XXL
KRØLHÅRET PRAGTBÆGER
25. februar
foto: Klavs Filstrup Larsen
 
GUL BÆVRESVAMP
på løvtræ, orangegul, foldet ca. 10 cm
i indtørret tilstand mørk og benhård
marts 2016
 
GEDEBLAD/KAPRIFOLIUM
foto 13. marts
"Heste-og-køer" =
Hulrodet lærkespore
foto: 20. marts 2012

 

Bingelurt
gror på den bedste bøgemuld
side om side med "heste-og-køer"
foto: 18. april 2012
Hvid anemone
foto:21. marts
 Hestehov
 foto: 21. marts
 

Stor frytle vokser på sandet bund

foto: 31. marts 2012

Druehyld, busk
Klaserne bliver rødorange
giftig!

foto: 18. april 2012
Pilerakel.
Hunblomster med synlige støvfang (grifler)
foto: 18. april 2016
Slåen på spring
foto d. 18. april 2015
Slåen udsprunget
foto d. 28. april 2015
Slåen afblomstret
foto 17. maj 2015

Gul anemone

trives på fugtig skovbund med
kalkholdig lerjord

foto: 14. april 2012

Brombær sender sine tornede ranker i alle retninger, og beholder bladene hele vinteren.

foto 18. april 2015

Blanding af røde lærkesporer og
en klon af rødlige anemoner.
28. april 2015

 

 
  Kampen om lyset er i gang lige fra de første dage i foråret.

Anemonerne skal vokse frem og blomstre før træerne springer ud

  Anemonerne er ikke alene om at få en plads i solen.

De må konkurrere med lærkesporerne ("heste og køer")

  Det er underskovens unge træer, der springer ud før de store træer.

Efterhånden overskygges skovbunden, og de tidlige planter er færdige, men bevarer deres blade.

  På en lysplet langs skovstien kæmper et lille ahorntræ med blomsterplanterne om at komme op i lyset.
  Skovvejen giver plads mellem trækronerne til at lyset kan nå ned.

Det giver bl. a. mælkebøtte plads til at blomstre.

  Et bøgetræ et faldet og skovbundens planter vokser op omkring det
  ...men det ser ud til, at bøgetræet godt kan sætte løv i år.

Hvad er forklaringen ?

  Kig efter henne ved træets rod. Der er forklaringen: Træets rødder er ikke fuldstændigt ødelagt.

Træet har rod-kontakt med jorden, og det kan leve videre lidt tid endnu, men hvor længe?

  I forgrunden er det løvtræer, men i baggrunden ses nåletræer.

Hvad er forskellen, når vi ser på skovbunden under nåletræerne og løvtræerne?

  Granskoven

Gå ud og find den

  Løvskoven

gå ud og find den

  Hvad betyder lyset for planterne og træerne?

find svar om planternes stofskifte
på netsiden skoven-i-skolen.dk


Tegning: Eva Wulff

 

     Højryggede agre fra vikingetiden og frem til år 1800

Skoven har virket bevarende på et vigtigt oldtidsminde:  Her har vikingernes børn opdyrket ny jord, og der må ligge landsbyer fra tiden omkring år 1000 i nærheden.
Det er Skovsbo og Egense (der i 1300-tallet hed Eknæs - det næs, hvor egene gror).
Her i skoven finder vi de første pløjede marker i Poulinelund - Skovsbo.
Jordbunden har nok været meget blød af vand fra kilder og regn.
Bønderne var nødt til at finde teknikker til at lede overfladevandet væk fra markerne. Hvordan ?

Højryggede agre parallelt med billedkanten       grøft mellem to højryggede agre 
Højryggede agre fotograferet 18. april 2015 med anemonetæppe
billedkilde: danmarkshistorien.dk
    De højryggede agre stammer fra den sene vikingetid og tidlige middelalder, da en voksende befolkning tvang bønderne at tage ny jord under plov. Før den tid dyrkede man små marker, hvor sten og træstubbe var forhindringer, som man var nødt til at pløje uden om. Arden, som den kaldes, kunne lave riller i jorden. Den var som skabt til opdyrkning af nyfældet skov, men ikke til at vende jorden.
    Den tunge hjulplov trukket af okser eller heste blev den første egentlige plov i Danmark. Den blev konstrueret af træ og nogle enkelte metaldele. Der findes tydelige spor efter den i landskabet i "vores" skov - og mange andre steder i Danmark.



 billedkilde: www.hh-lokalhistorie.dk

 

Man pløjede lange furer fra det højeste sted i landskabet til det laveste. Muldfjælen kaster jorden ind mod midten af ageren. År efter år bliver midten af ageren højere og grænsen mellem de enkelte højryggede agre danner en grøft, der kan lede regnvandet væk. Ganske godt tænkt af disse bønder.
   Mange steder i Danmark har hjulploven trukket sine lange furer helt op til omkring år 1860. Først på dette tidspunkt blev den udskiftet med den lettere svingplov, der var et industrielt produkt af jern og stål. Den muliggjorde pløjning på mindre jordstykker, der hidtil havde ligget udyrket hen; men også til de store marker, der blev dannet ved udskiftningen af de gamle landsbyjorder. Efterhånden blev svingploven forsynet med flere plovskær og muldfjæle.  På Fyn var det Fraugde plovfabrik, der producerede disse plove fra år 1878 i konkurrence med de amerikanske plove, der blev importeret den gang. Den plovtype, der i dag trækkes af traktorer er en videre udvikling af svingploven. En anden dansk plovfabrik var Skjold.

 

 

  model af svingplov
  (præmie fra pløjekonkurrence)

 

 


   Nogle forhold kunne tyde på, at arealet i den nuværende Poulinelund (Rantzausminde Skov) har været dyrket agerland langt op i tiden - måske så sent som til begyndelsen af 1800-tallet. Skoven er kendetegnet ved meget næringsrig muldjord, og de højryggede agre er særligt brede og velbevarede her.  

P e r  G r a u  Mø l l e r:  Hø j r y g g e d e  a g r e  i  S v a n n i n g e  B j e r g e 
her
  
Behovet for tømmer til skibsbygning og især til nybygning af den danske orlogsflåde efter krigene med England 1807 - 1814, har betydet, at jorderne blev tilplantet med egeskov. Det vil kræve en undersøgelse af Hvidkilde Gods' arkiver på Landsarkivet for Fyn og Skovbo landsbys jordebøger og udskiftningskort fra tiden omkring 1790- 1830 er få verificeret, om denne teori kan holde vand.
 

Skovdrift arbejder med lange tidshorisonter.
    Egetræerne vokser hurtigt i starten - og bruger sidenhen god tid på at vokse i højden og bredden. De træer som den danske orlogsflåde beordrede plantet  fik en horisont på 180 år at vokse, før de skulle fældes og bruges til bygning i stedet for de tabte krigsskibe fra 1807.

 
             stubbe fra de kæmpestore flåde-ege     - plantet 1807  - fældet 1987

 
   Bøgetræet vokser noget hurtigere end egetræet.

   Granerne skal ikke bruge mere end 60-75 år for at kunne levere tømmer.
Mange skovbrug har derfor valgt at plante gran i stedet for eg og bøg for at få hurtigere vækst og udbytte. Men granerne  lukker af for lyset til underskoven. Den bliver et eldorado for myrer, men kedelig for død at gå på opdagelse i.

   Kjeld Jørgensen, der købte skoven fra Hvidkilde Gods, fandt støtte til sine ideer om en åben oplevelsesskov hos Skov- og Naturstyrelsen. 
Vi kan glæde os over, at Svendborg Kommune overtog skoven, og at publikum kan komme ind og færdes her på de godt anlagte skovstier.

   Hvordan skal skoven udvikles?  Lidt længere fremme på vores vandretur vil vi plante det første træ i en ny skovplantning. 2013 foretog Svendborg Kommune skovplantning
på det område, hvor vi plantede egetræet, der fik lov til at stå dér som den først ankomne.
 

  • Egetræet som leverandør af skibstømmer og det fineste finér.

   Egetræets historie og Danmarks træbygningshistorie?
I skoven ses meget store stubbe fra fældede egetræer. De blev plantet som "flåde-ege" og skulle erstatte de krigsskibe som England erobrede fra Danmark i 1807.
De var færdige til levering til flåden i slutningen af 1980'erne, de blev fældet og brugt til renovering af Fregatten Jylland.
   En stor gruppe ege ses i felterne C. De er mærket med røde ringe, der betyder, at de er særligt egnede til levering af agern til dyrkning af nye generationer af ege. De er blevet anerkendt som "stammødre" for nye generationer af egetræer.

   Egens historie er underholdende beskrevet i V. J. Brøndegaard:
Folk og Flora bd. 1 s. 270 - 324.  Bl. a.  at Danmark i krigen med England 1807 mistede 36 krigs- og 540 koffardiskibe, dvs. 216.000 m3 tømmer, svarende til vedmassen i 90.000 træer eller 1800 ha hugstmoden egeskov.

 
Ringmærket egetræ - særligt udvalgt til fremstilling af finér til f. eks. møbler og døre. Under hele opvæksten opstammes træerne, så der ikke dannes sidegrene. Det giver fin, knastfri finér. Et stort antal ege øst for hovedstien er mærket til finérproduktion. (oplysning fra skovfoged Per Ørbæk, Hvidkilde Skovbrug)

Poulinelund er nu i Svendborg Kommunes eje, og en del af skoven er afset til at være urørt skov

Træstammen spændes i en maskine, og den drejes rundt, mens kniven skræller finér af som en køkkenrulle
agern
egestammer høstet i vinteren 2016
venter på turen til savværket.
Egekævler. Her er det muligt at tælle årringe
Hest og rytter indtager skoven


Jernbanen

  • Jernbanen skærer sig igennem skoven

Skovvejen og banestien krydser hinanden

Billedet, der viser den type lokomotiv, der
kørte på banen, er et lån fra Erik V. Pedersens hjemmeside om Svendborg-Faaborg Banen     
      
evp.dk

Hvornår kører toget?
På Erik V. Pedersens fine netside findes en  køreplan fra 1944 med 4 daglige afgange.

Det nærmeste stoppested for banen ses stadig
som en perronkant langs banestien nær ved Tankefuldvej. Det var Skovsbo Trinbræt, 4 km. fra Svendborg - 10 minutters køretid.

Se foto i  evp.dk
 

Et stemningsfuldt sted på banestrækningen mellem skoven og Tankefuldvej. Passagererne
har spyttet kirsebærsten ud ad vinduerne - det er nemt at se: Der er mange kirsebærtræer langs banen. Kunne de være kommet der på andre måder?
 

 vandhuller

Nogle af vandhullerne er naturligt skabt; men der er også gravede vandhuller, som stammer fra bøndernes opgravning af mergel. Det er en lertype med et højt indhold af kalk, som blev brugt til at sprede på markerne, så jordens surhed blev neutraliseret. Skoven var formentlig landbrugsjord indtil begyndelsen af 1800-tallet (højryggede agre).
 
Skoven er blevet drænet med lange drængrøfter, men den meget regnrige
vinter 2016 har medført oversvømmelser flere steder.

Det kræver flere steder, at skovejeren, Svendborg Kommune, bør grave nye dræningsgrøfter.

 

 

 

 

 

Vandhullet gror hurtigt til - træernes blade fylder godt om efteråret - et træ vælter ned og alger og andemad gror og lukker vandoverfladen, så lyset ikke trænger ned. 18. april gul Iris gror frem i skovsøen  -
den næste udtørrede jordbund viser, at
april måned 2011 har været meget tør.
 

 

Vandrølliken og den gule iris
 
 
Skovdammen i den nordlige ende af skoven vest for hovedstien - fotograferet i de sidste dage af april
En måned senere

VANDRØLLIKENS blomster er
fremme i den sidste uge af maj 2011. Den svæver som en hvidlig sky over skovdammens overflade. Blomsterstilkene er 30-40 cm høje .


Knapt så synlig er dens rødder - der samtidig fungerer som bladløv.  Rødderne er luftfyldte, og det betyder, at de flyder i vandoverfladen. De har også grønkorn i cellerne ligesom bladene på almindelige planter. Det gør, at vandrølliken kan optage solens lys og dermed være i stand til at omdanne kultveilte til sukkerstof.

Blomsterne er lyslilla. Kronbladene er femtallige og er vokset sammen i et rør, der også støtter støvknapperne. Op gennem det sammenvoksede rør rager en griffel. Bestøvningen sker ved hjælp af insekter.

Efter bestøvningen svulmer frugtlegemet op og griffelen ses tydeligt.

De fem bægerblade sidder tilbage
i en krans omkring frugtstanden.
Efter blomstringen forsvinder blomsterstanden ned under vandet,
og frøkapslerne modner under vand. Når frøene slipper løs, kan de flyde og spredes med vandstrømmen. Planten har også ukønnet formering ved at skyde stængler ud, der danner nye planter i et klonet samfund af vandrølliker.
 Sumpiris med gule blomster  
26. maj 2011: 
endnu ingen blomster på Iris
 
30. maj 2011:
de gule blomster vælter frem på Iris
den fuldt udfoldede sumpiris

 

Naturstyrelsen gav tilladelse til oprensning af skovdammen i efteråret 2011.
Men dette arbejde er ikke blevet gennemført endnu (april 2016).

For Svendborg Kommune er det en afvejning af, hvad de økonomiske midler skal bruges til. 2016 vil forhåbentlig blive brugt til at bringe de vigtigste stier og "hovedvejen" i orden. Det kan også være inde i planen at tilplante og udtynde nogle felter.

Det var planen, at vandstanden i den nordlige skovdam skulle hæves ved regulering af afløbet gennem grøfterne. Det vil give et nyt livsgrundlag for dyre- og planteliv. Det giver os naturskønhed og variation med den lyse åbning i skoven og skovdammens spejling af træstammerne.
Skovens vandhuller har hidtil givet livsgrundlag for salamandere og frøer.
 

bemærk frøæg  (medio april)  
   
 

EGEN

Egen kan blive meget gammel.
Den fornyr sig ved at døde grene afstødes og barken hurtigt gror sammen over det beskadigede sted.

foto: 11. maj 2016

Egen er dog sårbar hvis andre træer gror op og overskygger den.

Egen tåler ikke godt sommerstorme, der tager fat i store grene med mange blade på.
Fotografiet viser en topskade på et egetræ.
Nederst ses "vanris", der er nye skud fra stammen.

Foto: 11. maj 2016

Afrevne grene fra det 
ovenfor viste egetræ.

foto: 11. maj 2016
Egetræer overskygger også nogle af
dets egne grene, som dør.
Her ses det, hvordan barken vokser
frem og afsnører den udgåede gren.

foto: 19. maj 2016

Egetræ i blomst før løvspring

foto: 6. maj 2011
PILETRÆER

Der findes mange forskellige pilesorter i skoven.

de her viste piletræer bryder sammen, når de får en vis størrelse.

Piletræet er i stand til at leve videre, selv om stammerne er kollapset.

Til venstre ses adskillige friske sideskud (vanris)

foto: 24. maj 2016

Pilen er mere kendt for dets tynde, lange pilekviste, det pileformede blade og dets gæslinger

foto: 19. maj 2016

foto: 18. april 2012
Blot for at vise forskellen: Piletræer, der gror på klitheden i Vestjylland, til stadighed hårdt tugtet af vestenvinden. Maksimal højde ½ meter.  foto: 14. maj 2016
Stormfældede bøgetræer
Stormfældet bøgetræ
Stormfældet bøgetræ

< Asketræer i Juulgårdsskoven
   blev ramt af en svampesygdom
   der slår træerne ihjel.

 

Stormfældet gran
   
Den kommunale hakkemaskine kom forbi på Skolestien og efterlod denne
massakre på et træ, der kom for tæt på. Tæt på skadestedet ses "vanris", dvs.
nye tynde grene, der opstår som "reaktion" på den hårde beskæring af træet.
foto 11. maj 2016

                           

  • Plantevæksten mellem træerne i skoven

  >>XL
anemoner og lærkesporer ("heste & køer")  18. april                      violer               

  >>XL
Bingelurt gror frem med rekordfart  i dagene omkring d. 20. april
Den viser, hvor bøgeskovens muld er særlig dyb og god.

 

                døvnælder                                                                 skovsyre

               Hestehov  slutningen af marts                            skovsiv og gederams 
           Skovgaltetand med firkantede stængler og både stængler og blade hårede.
               Bladene sidder på stilke parvist overfor hinanden.  40 -100 cm høj.
               Blomsterne er læbeformede
               foto: 2. juni 2011
 
          hyld                                                                   siv  hvor kilder ligger nær jordoverfladen      


    

Disse planter rykker ind som pionerer på ryddede områder i skoven

  hindbær   brændenælden og dens stilke fra sidste år   
 almindelig hanekro   syre  er en sej pionerplante  
  Løvetand - Fandens Mælkebøtte i fnug druehyld - skærm er drueklaseformet - giftig
  Ahorn (Løn)  selvsået Birk - selvsået
 
Hassel ¨nogle år gammel  
Bregnens blad ruller sig ud Skovfladstjerne  
Skovmærke i skovkanten (god til snaps) Nyrebladet ranunkel
Løgkarse Døvnælde
Aurora, sommerfugl skovsyre
 
Ingefær 15. maj 2015 - giftig -  

                                                                           

    Vandring til et område i skoven, hvor der er indrettet en legeplads
med gynger, sandkasse og klatretræ.

>>XL
               Legepladsen


Lidt længere fremme på ruten (felterne A) kommer vi til et felt,
hvor der er fældet store graner. Kun stubbene står tilbage.
Nu har Svendborg Kommune ladet Hede Danmark indhegne felterne
og plante ny skov.

  >>XL

  enkelte tynde træer har overlevet motorsaven           her kan tælles årringe


   skovtroldens krone

    Efter den lange varme og tørre periode i april er skovbunden meget tør og
brandfarlig. Det resulterede i en brand i fredag eftermiddag d. 29. april.
Årsagen er sandsynligvis en glød fra en cigaret.

   >>XL

>>XL



 

  • Vi  plantede det første egetræ i det nye skovkvarter
    hvor Svendborg Kommune senere plantede ny skov
Skovbunden er endnu  i foråret temmelig død i netop det felt af skoven,
men brakperioden giver plads til hindbær og brombær og talrige pionerplanter. Enkelte træer har fået lov til at stå.
Det giver rum og liv til fugle og insekter.
 


Foto: Hans Jakobsen

>>XL
     
den nyplantede eg                                             gæssene trækker i store kiler over skoven


Træet blev sponsoreret af Danmarks Naturfredningsforening,
repræsenteret af Christina Åkerman og Rantzausminde Efterskole,
der var repræsenteret af en gruppe elever.

På forslag fra en deltager i vandreturen blev det vedtaget,
at kalde træet
"4.MAJ-EGEN" (2011)

 

 

Egen i knop 1. maj 2016

 

 

 

 

Tæt ved vil vi passere shelteren med dens bålplads
Lidt nordøst for shelteren findes en gravhøj, der ikke er udgravet. Rundt om den ses en række randsten.
   
        Shelter med bænke og bord                     i baggrunden skimtes en gravhøj mod n-ø

 

  • Skoleskoven, plantet 1996, har senere
    fået navnet Juulgårdsskoven.

     

  >> XL
             granskovens bund                                                   løvskovens bund


Markvandhul bag Juulgården - hvordan skabe en naturlig sø her?
Vil salamandre og haletudser kunne trives her?

 
Ved de store træer nær ved haverne fandt jeg tjærestedet, hvor fiskere engang for mange år siden tjærede deres net og brugte rækken af egetræer til at hænge nettene til  afdrypning.

Om fiskernes brug af tjære se denne netside:
www.ellingelyng.dk/Tjaeregryden.htm
ved Overby Lyng på Sjællands Odde
Ved Lehnskov Strand nær Svendborg fandt jeg et tjærekogeri i en "lidt" mindre målestok end det sjællandske ved Overby Lyng. Der har eksisteret flere små kogerier  i omegnen.
 

foto i 1990

Et stadig eksisterende skjul for fiskerens redskaber -
helt ude i strandkanten ved Lehnskov Strand
 
1990

dyrebilleder

Dyrebilleder året rundt

Hvilken fugl ?

foto 11. april 2011

Fuldvoksen krage 
foto: 20. maj 2016
Sim sa la bim
  Aftenpåfugleøje 10. maj  
Natsværmerens liv er kort. Den indtager ikke næring på det sidste trin af sin forvandling fra larve til puppe til natsværmer.  Den skal finde sin mage for at parre sig. Natsværmerne kan flyve over store afstande om natten. Den bliver tiltrukket af  duften fra sine artsfæller.
Sorthovedet kardinalbille.
De kamformede antenner viser,
at det en en han.

Foto: 26. maj 2011

Hvilken sommerfugl ?

foto: 30. maj 2011
Skovrandøje.
Den findes på solbeskinnede pletter i skoven

foto: 30. maj 2011


Kæmpetræhveps med synlig læggebrod.
9. juli 2007

Hvepsen bruger brodden  til at bore ind i træstammen hvorefter den lægger sine æg
i det borede hul.

Hvepsen stikker ikke mennesker.

Nyudklækkede insekter
ved siden af endnu fyldte æg,
hvor larver indeni kan skimtes
 
undersiden af et blad

foto 14. juli 2011

Svirrefluer
foto: 26. juli 2011

Sortkøllet ådselgraver.

foto: 27. juli 2011
Net af korsedderkop
foto: 23. august 2011
Korsedderkop
foto: 23. august 2011
Edderkop, der spinder et
spind med "nedstyrtningsskakt"
set fra siden

foto: 2. september 2011
Grøn guldbasse

foto: 8. september 2011

Grøn guldbasse

foto: 8. september 2011

Guldsmed
foto: 17. august 2011

 

   


Dyrespor

Dyrespor

Klovene fra et rådyr sætter tydelige spor i mudderet - nederst th. spor af en hund
Rådyret har skrabet omkring et træ og skrællet barken
En "balsameret" træstamme i skovbunden - ræven fandt et passende sted til at lægge sit visitkort - på den gamle stamme.

 

 

 

Kolde tæer -
bækken mellem skovene
6. januar 2011
 

 

 

 

vinterskoven 13. januar 2011 
varmen fra træerne smelter sneen

 

Mosset gror også 1. januar

 

 

 

Isblomst - plukket 29. januar 2011

 

 Mergelgrav
 bundfrossen marts 2012

 

Efeu klatrer også 13. februar

 

 

 

 

Barken på løvtræ gnavet af rådyr.
       Mærker af dyrets tænder er tydelige.
       januar 2015


Billederne i den efterfølgende præsentation er optaget i en periode på 5 uger. Alting forandrer sig foran øjnene af vandreren.
Fortsæt med at gå disse ture. Kig på planternes udvikling og hvordan nye overtager pladsen fra dem, der har haft deres tid.  Kig på dyrelivet: insekter. fugle, rådyr. I går var der færten af en ræv, da jeg gik i skoven.

 

 

 

 

 

<XL løvetandsfnug 6. maj 2011


 Lærketræ 21. april

samme træ 18. maj

Hæg 29. april 2016

 

 

 

 

 

Træernes kamp om at få deres blade eksponeret for sollys viser sig på mange måder. Nogle planter må sikre sig ved at springe ud før andre, der kan overskygge dem. Det er anemonernes teknik.
Træerne breder deres blade vifteformet ud for at sikre sig sollyset. Her er det bøgetræets løv. Sollyset sætter gang i bladenes stofskifte. Fotosyntese hedder det.

< bladmosaik 9. maj
       

 

 

 

 

<XL  bladmosaik 9. maj

 

 

 

 

 

 

Ahorntræets blade danner skygger på bøgetræets stamme

 

<XL  bladmosaik 9. maj

Ramsløg stortrives i bøgemulden - smuk og duftende - af løg  - 18. maj
Ramsløg kan nu købes i de store supermarkeder. Ha, ha.


majmaaned

STORKENÆB SÆTTER næbbet FRØSTAND

Storkenæbbens røde stilk

sorthovedet KARDINALBILLE - han med kamformet antenne   SNEGL
HINDBÆR DANNER FRUGT HVIDTJØRNEN DANNER GUIRLANDER
SUMPPLANTER SUMPIRIS
ÆRTEBLOMST ÆRTEBLOMST
GRÆS GRÆS
GRÆS STARGRÆSSET MED HANBLOMSTERNE FREMME. STAR KENDES PÅ DETS TREKANTEDE STÆNGLER.
SYRE SYRE
DANSK INGEFÆR  
FLADSTJERNENS FRØSTAND KAMPEN OM EN PLADS I SOLEN
BROMBÆRPLANTERNE SKYDER NYE SKUD. DE MØRKE BLADE  HAR SIDDET PÅ RANKERNE VINTEREN OVER
foto: 19. maj 2016
SKOVMÆRKE I FRØ


november

tekst tilføjes senere

   
   
   
   
   
   
   
 

Svampeskoven

Ikke-spiselige svampe Navne tilføjes senere
10. maj 2013 Lehnskov Strand
10. maj 2013 Lehnskov Strand
10. maj 2013 Lehnskov Strand
foto: 2. juni 2011
 

8. juni 2011

28. juni 2011
28. juni 2011
28. juni 2011
14. august 2011
14. august 2011
17. august 2011
17. august 2011
18. august 2011
22. august 2011
24. august 2011
24. august 2011
15. november 2014
 
 
15. november 2014
2. september 2011
Gul bævresvamp
1. januar 2003
15. marts 2016

 

Egner skoven sig til udlægning af sporer fra spiselige svampe (indigo-rørhat, Carl Johan rørhat, kantareller) Hvordan ser de ideelle grosteder for svampene ud? 

Vi har en kender af svampenes grosteder med på turen,
Ole Møller, Oure.  Han vil udpege de steder, der egner sig til at få svampene til at gro.  Det vil tage nogle år, før de breder sig i skoven.


Ole Møller vurderede på vandreturen, at skoven er meget næringsrig. Svampene trives bedst på en mere mager jordbund. Den slags finder vi i Kirkebyskoven. "Vores" skov giver ikke det bedste grundlag for udlægning af svampesporer fra Carl Johan svampe.  Der vil muligvis kunne findes vårmusseron i maj måned.

 

Skoven-i-skolen

fugleognatur.dk

danmarksinsekter.dk

Egetræ

hededanmark.dk/skovrejsning

www.skovdyrkerne.dk/fyn/

Henvendelser til Svendborg Kommune sker bedst med e-mail til  ti@svendborg.dk
 

  •  Idé og håndværk:   

Elias Ole Tetens Lund 
Elinevej 27, Rantzausminde,
5700 Svendborg
mobil: 2339 9812


fotograferet  i  Joshua Tree National Park
 
  • kommentarer, ideer og fotografier
    modtages med tak  - send til otel@mail.dk