Kafka: Foran Loven .. en kæde af essays af Elias Ole Tetens Lund
Syvende kreds: Religion
Religionen var konfliktstof i Kafkas samtid - Europa var i konflikt med sig selv: Nationalstaterne rustede sig til krige, nye samfundsklasser markerede sig og forberedte sig til kampe mod de herskende klasser. Begrebet loyalitet blev bundet til klassen, til nationaliteten og til ens etnisk-religiøse enhed. Og loyaliteten udfordrede friheden. I de europæiske byer rejstes kirker især i arbejderkvartererne, et desperat forsøg på at bringe de urolige arbejdere på bedre tanker. Ofte opført af den nye industrielle grundlægger i byen, der samtidig dikterede lov og ret indenfor fabrikkens porte. Men også fagforeningerne og partierne forsøgte at samle "proletariatet" med lokkende løfter om et nyt fællesskab - men også med frygt og trusler om fortabelse i en social afgrund med total afhængighed af kapitalisterne. Middelstanden byggede et værn op omkring sig med dannelsen som det mest effektive og mystiske forsvarsmiddel - på alle områder af tilværelsen. Viden, humor, musik, kunst og troens ritualer. En liberal katedral af god smag. Protestantismen forenede sig i teorien med kapitalismen. Men der var en minoritet i Europa (blandt mange), der stræbte efter accept og adgang til den europæiske dannelse og til udøvelse af erhverv uden hindringer. Kafkas far Hermann repræsenterede denne gruppe, lige som Franz Kafka selv lod sig uddanne som jurist.
Sjette kreds handlede om menneskets søgen efter udfrielse. Det handlede om livsværdierne og den enkeltes søgen efter at blive accepteret, men den handlede også om flugt. Flugten fra konventionerne. De enkelte individer var blevet fritstillet. Der var ikke længere den gennemorganiserede menighed, kehillah, der tog sig af alle sider af samfundslivet - og der var ikke mere de beskyttende mure, der satte grænserne for ghettoen.
Her i den syvende kreds er det jødedommens grundlag, der er emnet - og Kafkas forhold til den. Kunne religionen give et alternativ til stormen udenfor?
Samtidig med Kafka skrev Franz Rosenzweig et hovedværk i jødisk tænkning i det 20. århundrede: Der Stern der Erlösung (1922) Der var ikke nogen personlig kontakt mellem dem, men Rosenzweig mente, "at de, der skrev Bibelen ser ud til at have tænkt på den samme måde om Gud som Kafka gjorde. Jeg har aldrig læst en bog, som mindede mig så meget om Bibelen som hans roman Slottet, og det er derfor, at det ikke kan kaldes en fornøjelse at læse den". (min oversættelse fra Rosenzweig: His Life and Thought p. 160 - ) I Kafkas romaner er de virkelige magthaveres ansigter fuldstændig skjult. Det skaber frustrationer hos personerne. Men kunne det ikke være lige meget? Det er oprindelig jødisk tankegang, at vi, der er til stede her i dag har en tekst at forholde os til. Den kan vi diskutere - men vi kan ikke spørge Den Allerhøjeste om, hvad der er den rette fortolkning af teksten. Det er vores opgave at forstå den i vores nye livssituation. Det giver ikke plads for faste trossætninger eller dogmer.
Kafka om eksistens og religion:
Synd og straf
Jødedommen under pres på Kafkas tid:
Kritik af Kafka:
En anden vej: Rosenzweig og Lévinas