Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund

Teksthistorie og betydning

Hovedpersonen i romanen har fået en proces på halsen uden at han ved, hvad han står anklaget for. Hans dagligdag bliver kaotisk, grænsen om hans privatliv brydes, og han indkaldes til absurde retsmøder. Retspersonalet udgør en uigennemskuelig verden for sig selv, og på et tidspunkt bliver han af sin arbejdsgiver udpeget til at agere turistguide for en italiensk forretningsmand i byens domkirke. Italieneren dukker aldrig op; i stedet møder Josef K. en gejstlig, der også er knyttet til retten. Men han erklærer ham sin tillid: "Du er en undtagelse blandt alle dem, der hører retten til." Men den gejstlige advarer ham mod at tage fejl af retten. Hvad betyder dette?  Mener han, at retten skal være uafhængig og uden persons anseelse - så strider det mod alle de oplevelser, Josef K. hidtil har haft.  Det er på dette tidspunkt i romanen, at Kafka indlejrer fortællingen Foran Loven.  Kafka lægger den i munden på den gejstlige, som bruger den som  argument for, at K. ikke skulle regne med at retten vil behandle ham som en, der kan knytte personlige bånd til rettens personale. "Du tager fejl af retten," sagde præsten. "I de indledende skrifter om loven hedder det om denne fejltagelse..." Og her begynder præsten at fortælle Foran Loven.

Titlen Foran Loven ændrer på denne måde betydning. Den er en fortekst til loven. Det svarer til en opfattelse af verden som befolket af tekster. Altså at tekster er det, der sætter rammerne for livet. Det er præstens/rettens synsvinkel. For ham er loven det væsentlige. Foran Loven er kun indledningen. Men Loven selv er ikke tilgængelig for Josef K.  På Kafkas tid var der ideer fremme om, at statens embedsmænd skulle være bureaukrater (Max Weber). I Danmark gennemførtes efter næsten 70 års forsinkelse 1849-grundlovens løfte om en adskillelse af den dømmende magt og politiet som udøvende magt.

Men titlen Foran Loven kan læses på en anden måde: Den er  Fortællingen om Manden fra Landet, der møder op foran porten ind til Loven. Denne fortælling viser, at Kafka var optaget af modsætningen mellem manden og dørvogteren.

I årene efter at Kafka skrev sin fortælling skete der en stribe katastrofer i Europa. Første Verdenskrig, talrige nationale mindretal tvinges til at deltage i krigshandlingerne, Det ottomanske Riges, Ruslands og  Det østrig-ungarske Dobbeltmonarkis sammenbrud  og de opblussende nationalistiske bevægelser i Prag, i Beograd, i Budapest og Berlin.  Den tjekkiske nationalisme var fjendtlig overfor den tysksprogede elite i Prag og overfor den jødiske minoritet. En undtagelse var Thomas Masaryk, den tjekkoslovakiske republiks grundlægger. (Carsten Schmidt 2010, s. 143, 147) Kafka tilhørte dem begge. I denne usikre verden søgte Kafka efter nye veje at orientere sig som jøde.  1923 flyttede han til Berlin sammen med Dora Diamant og drømte om at udvandre til Palæstina.