Kafka: Foran Loven -  hypertekstualiseret af Elias Ole Tetens Lund

Emmanuel Lévinas:
ekstrem humanisme 

Det særegne ved individet reduceres til det almene. 

Antager man, at hensigten eller intentionen med psykiske processer er at få styr på sagsforholdfølger det at sansning er rettet imod det der sanses, at tænkning er rettet imod det der tænkes, at begær  er rettet imod det der begæres

Ifølge denne tænkning er der korrelation mellem ting og genstande til den måde hvorpå de bliver givet i subjektets bevidsthed. Spørgsmålet er om dette forhold er dækkende for alle fænomener - f.eks. forholdet til det andet menneske. 

Fastholder man påstanden om, at intentionen med psykiske processer er at få styr på sagsforhold, følger det, at Jeg i mødet med den Anden er styret af, at Jeg intet kan modtage fra den Anden ud over det, som allerede findes i mig. [Lévinas mod Sartre: den Anden som Objekt]

For tingenes vedkommende sker denne overdragelse ved, at de gøres til begreber. (Individuelle associationer  viger pladsen for kollektivt anerkendte symboler). For menneskenes vedkommende sker overdragelsen gennem påtryk af måder at opleve verden på, gennem dominans og gennem terror: Det særegne ved individet reduceres til det almene. Kun det almene gøres til genstand for videnskab. 

Lévinas er en kritiker af teorien om at intentionen med psykiske processer er at få styr på sagsforhold. Han forsvarer eksistensen af et tomrum mellem Jeg'ets bevidsthed og den helt Andens. Hvad vil han sige til påstanden om, at intentionen med psykiske processer er at få styr på sagsforhold ?