Kafka: Foran Loven .. En kæde af essays af Elias Ole Tetens Lund
En introduktion: Kafka - Guds Modstander
Den, der begynder med at læse Kafka, vil hurtigt få den tanke, at han er dunkel og udtrykker håbløshed. Det er en for hastig dom. Kafka var også humoristisk - ikke af den slags humor, hvor publikum hyler af grin - men af en mere indadvendt slags, hvor humoren er egnet til at stille spørgsmål ved de måder, vi lever og tænker på. Han blev spurgt, om der var håb, og han svarede, at der var masser af håb, blot ikke for os. Hvad var det, der gjorde, at han mente, at der ikke var håb, og hvad mente han med dette "os"?
Jeg vil gerne kunne sige, hvad Kafka kan have ment med begreber som håb og retfærdighed. Kafka voksede op i en af Europas største stater, det Østrig-ungarske dobbeltmonarki. Det forsvandt under den 1. verdenskrig, og det efterlod sig en sværm af nationale bevægelser, der alle gjorde krav om at få deres egne stater. Verden gik mod katastrofer, der ingen ende ville tage. Kafkas egen "stamme" kom i klemme i denne proces. Når stærke modsat rettede kræfter tørner sammen, kommer mindretallet i klemme. Jøderne troede sig sikrede, da de havde modtaget borgerrettigheder i staterne nogle få årtier tidligere, men det skulle vise sig at være en illusion.
Idealet om retfærdighed rumsterede i Franz Kafkas bevidsthed. Han var præget af europæiske - og af jødiske ideer. Som ung mand omgikkes han en lille gruppe af forfattere. De læste op for hinanden, og de offentliggjorde deres skrifter i et lille jødisk tidsskrift 'Die Selbstwehr'. Det er her Kafka offentliggjorde sin første fortælling "Foran Loven" i efteråret 1915. Kafka skrev om dørvogteren og manden fra landet foran porten ind til loven, ind til samfundet. Manden fra landet stillede ikke krav om retfærdighed. Hvorfor? Kafka har fjernet alle sociale kendetegn fra manden. Vi får at vide, at han er manden fra landet, og at han har medbragt midler til bestikkelse af dørvogteren, men vi får ingen detaljer, der afslører hans sociale baggrund. Alene dette, at han er manden fra landet giver os en idé om, at han er uvidende om magtens væsen. Han forveksler loven centrum med magtens centrum.
På en måde er det en fortælling, der er en parallel til Jobs Bog: I skikkelse af Guds modstander har Kafka indgået et væddemål med Gud om denne mand fra landet. Gud giver Kafka tilladelse til af prøve ham af for at se, om han nu også er så from, som han lader til. Kafka er så optaget af sin rolle som Guds modstander, at han lader manden tro, at han er hin enkelte, der i sin iver kun har det ene for øje at komme ind og stå foran himmeltronen og blive frelst.
Kafka fremstiller manden fra landet som en forvirret person, der tager grundigt fejl af hvad, der er målet for den religiøse og den samfundsmæssige stræben. Her træder den moderne konflikt mellem tro og viden frem. Den chasidiske jødedom, som Kafka blev introduceret til, havde oprindeligt fokus på den personlige religiøse inderlighed; det var en stræben, der vendte sindet bort fra verden - samtidig med, at chasidismen henvendte sig til almindelige mennesker.
Kafka havde problemet med hjemmefra. I hans øjne levede faderen et udvendigt religiøst og kulturelt jødisk liv. Faderen talte tysk og tjekkisk, men afviste yiddish. Men netop yiddish anså Kafka for at være broen til en rig jødisk kultur. Kafkas far foragtede traditionen. Da en lille gruppe jiddishe skuespillere opholdt sig i Prag 1911 ville Kafkas fader ikke have med dem at gøre: "Den der lægger sig med hunde, står op med lopper" (Ernst Pawel, 1992, s. 231)
Franz Kafka betragter manden fra landet som set gennem faderens briller: som den svage og passive jøde, som den undertrykte, der ikke er i stand til at smyge de gamle gevandter af sig og træde ud i det borgerlige samfunds kamp om succes.
Det lykkes for Kafka at udfordre Gud i væddemålet: Manden fra landet bestod ikke prøven, han kom ikke ind at stå foran himmeltronen. Han endte med at klage og brokke sig over jordnære ting. Samfundets helliggørelse tabte han af syne. Den personlige vej til succes og indflydelse blev den nye religion. I Jobs tilfælde greb Gud ind og genoprettede ordenen - men i denne kafkaske version af historien var ordenen uoprettelig.
Kafkas urolige søgen gik også i andre retninger. Hans venner i prager-kredsen var inspireret af zionismen. Kunne han finde sig til rette i en drøm om emigration til det nye-gamle land i det tyrkisk dominerede Palæstina? Eller var det for ham begrænset til et ønske om at gøre sig fri af ghetto-mentaliteten ? Kafkas bidrag til tidsskriftet Selbstwehr var hans forsøg på tikkun olam, forpligtelsen til at forbedre verden