Nr. Lyngvig Fyr

Nr. Lyngvig Fyr - en dokumentation af Elias Ole Tetens Lund	Arkitekt Aage V. Petersens tegning - opstalt og tv�rsnit klik = forst�rrelse
Position: 56�2.98 N / 08�6.22 � International Reg. Nr.: B 1868 R�kkevidde: 22 s�mil i sigtbart vejr. har fungeret siden 1906 T�rnh�jde: 38 m Lanternens h�jde over havet: 53 m Fyrets karakteristik: �t hvidt glimt hvert 5te sekund - men som en fejende bev�gelse af 4 lysstr�ler.

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Lanterneteknik: Et system af linser og prismer - tilsammen en fresnellinse - kondenserer lyset
fra lysaggregatet. Fire af disse linsesystemer er monteret p� et gitter af messing. Det giver tilsammen fire konstante lysstr�ler.
Hele systemet roterer om en lodret akse. Den samlede lanterne flyder p� et ringformet kar fyldt med kviks�lv. Lanternens fod danner l�g over dette kar. Denne indretning giver en n�sten friktionsfri bev�gelse af lanternen.
For at undg� afdampning skal der gydes petroleum hen over kviks�lvet. Fyrets personale skulle
til stadighed h�lde petroleum p� .
Frem til indf�relsen af eldrift var det vigtigt, at linser og prismer til stadighed skulle pudses for
at lysstyrken kunne opretholdes ud til den optimale afstand p� havet.

Fyrets lanterne m�rklagt

I oktober m�ned 2011 blev fyrlanternen sat ud af spillet. Arbejdstilsynet greb ind over for den
fortsatte brug af kviks�lv. Der havde v�ret nogle ut�theder ved den ringformede gryde. Der var
for nogle �r siden blevet opsat et opsamlingskar under det oprindelige kar, der var udf�rt i st�bejern.
I november 2011 skal kviks�lvet tappes af.
Som erstatning for fyrets fire konstante lysstr�ler er der opsat et lysanl�g, der giver tre korte hvide glimt hver 5te sekund med retning ud mod havet. Det minder om belysningen i en Crazy Daisy fredag aften.

Hvordan vil holdningen i befolkningen indenfor 22 s�mil fra fyret v�re til en genetablering?
Vil nogle v�re indstillet p� at "spytte i kassen"? Vil vi kunne skaffe fondsmidler og midler
fra kommunen og regeringen?

Den nye LED-lanterne tv - og Fyrets gamle glimt th . De to fotos kan forst�rres - foto: Elias O. Tetens Lund

Folk p� hele Holmsland Klit er vrede. Vi, der bor som n�rmeste nabo i det hus, hvor fyrets arkitekt sad og arbejdede under hele opf�relsen, kunne finde vej uden lommelygte. Det var hver nat en oplevelse at se de kraftige lysstr�ler feje rundt, lydl�st og konstant i al slags vejr. Og n�r vi kom k�rende fra Videb�k mod Ringk�bing, kunne vi se fyret blinke os i m�de. Folk, der kom fra Veders�, kunne gl�de sig over det samme syn nat efter nat. Hvide Sande havde ikke s� meget gadelys, at t�rnets lysstr�ler ikke kunne ses. Og Skjern � m� vi ikke glemme, beboerne der ovre kunne ogs� kigge med. Nu er det slut, hvis vi ikke g�r noget.

Fyrmoster Ingrid Fjord fort�ller her, hvorfor de lokale ikke bryder sig om det nye lys: www.tvmidtvest.dk/indhold/kamp-om-lyset-i-fyret#comment-5435

Det gamle fyrlys efterlyses. Lokalbefolkningen er i opr�r over Lyngvig Fyrs nye blink:
dagbladetringskjern.dk/ringkoebing/det-gamle-fyrlys-efterlyses

Fyrets omgivelser
Et stort areal rundt om Lyngvig Fyr er fredet: Det er et klitlandskab med udstrakte hedeflader med lyng, r�vling og bl�b�r. Langs nordsiden af det, som vi altid har kaldt Fyrvejen, har der op til slutningen af 1950erne v�ret dyrkede marker, der nu er sprunget i gr�s og lave pilebuske.
Ved indk�rslen til "Fyrvejen" ligger to firel�ngede g�rde: Marie Fjords G�rd og Poulsens G�rd der blev bygget omkr. 1860. Begge er fredede. I de senere �r er de overg�et til nye ejere, der har sat dem i stand. I Poulsens G�rd boede folk, der var besk�ftigede ved Lyngvig Fyr.
Marie Fjords G�rd var prydet af et navneskilt fra et spansk skib, der gik ned ud for Nr. Lyngvig: Antonio Pallas. Der er en p�mindelse om, hvorfor det var vigtigt at Nr. Lyngvig Fyr skulle bygges.
Midt i dette fredede kulturlandskab st�r Nr. Lyngvig Fyr og rager op. Det modtager hvert �r mellem 40.000 og 50.000 g�ster. Det er ikke fredet. Det b�r ske snarest.
Men Kulturarvsstyrelsen har tilsendt mig dette afslag:

Kulturarvsstyrelsen har besluttet ikke at rejse en sag om bygningsfredning.
Begrundelsen herfor er, at Kulturarvsstyrelsen i 2001 gennemgik de danske fyranl�g med henblik pa vurdering af behovet for fredning af flere fyr end de eksisterende 10 fredede fyr. I den forbindelse bar Nr. Lyngvig Fyr v�ret vurderet, men ikke foresl�et fredet. I stedet blev Bl�vandshuk Fyr fredet. Af fredningsbegrundelsen herfor fremg�r, at Bl�vandshuk Fyr er valgt som "et velbevaret eksempel p� de store anduvningsfyr, der blev opf�rt i �rene omkring 1900. Anduvningsfyrene langs Vestkysten har gennem godt 100 �r v�ret meget synlige landkendingsm�rker med stor betydning for skibsfarten. Endvidere er en stor del af det originale inventar, som skabe, riste, linseapparatet med urv�rk. "
Kulturarvsstyrelsen finder p� den baggrund ikke anledning til at rejse en fredningssag for Nr. Lyngvig Fyr. l�s hele dokumentet her

En lille romantisk film viser fyrets landskab: www.youtube.com
Fyret er m�l for tall�se fotografers hedeture - et eksempel: photoshowoff.dk
- og kuldeture: vawra.deviantart.com

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

Bevarelse af lanternen og dens lyskegler

   Under den tyske bes�ttelse af Danmark 1940 - 1945 var fyret sat under bevogtning og lanternen slukket. Men bortset fra disse fem �r sendte fyret sine fire lyskegler ud over hav, fjord og land nat efter nat i en fejende bev�gelse.
    Hvad kan der g�res, for at Lyngvig Fyr igen vil kunne give sine blink hvert 5te sekund?
Hvide Sande Skibssmedie har det tekniske opsyn med fyret. Kristen Krogh, Skibssmedien, mener at det vil kunne lade sig g�re ved at erstatte kviks�lvkarret med et stort rulleleje. Der er mange arbejdstimer i det.
   Maskiningeni�r Peter Indahl Jensen, der har erfaring med fyrskibe og arkitekt David Ploug mener, at kviks�lvet kan udskiftes med olie - forudsat, at lanternen oph�nges i en "galge", der kan minimere v�gten, der hviler p� olien. se Peter Indahls beregninger og forslag.
   Et andet forslag opererer med et oph�ng af lanternen i et hydraulisk system, der minimerer v�gten p� olien i det ringformede kar.

Hvad vil det koste? Hvor skaffes pengene fra?

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

Den politiske kamp om fyret

Erhvervsudvalget i Folketinget stillede p� vegne af Jens Christian Lund (S) sp�rgsm�l i Folketinget d. 19. juli 2011.
Ministeren svarede:

Ringk�bing Fjord Handels � og Turismecenter har over for undertegnede tilkendegivet, at Nr. Lyngvig Fyr spiller en v�sentlig rolle for den lokale turisme. Fyret har en central plads
i markedsf�ringen af omr�det og handels- og turismecentret vurderer, at fyret �rligt tiltr�kker 50.000 bes�gende. Centret har endvidere oplyst, at det finder det vigtigt, at fyret bevares som en turistattraktion, der er �bent for bes�gende og hvor der er lys i fyret. Det er p� denne baggrund min vurdering, at Nr. Lyngvig fyr har en v�sentlig betydning for turismen i og omkring Hvide Sande. Kilde: klik her

D. 19. juli 2011 stillede Folketingets Milj�- og Planl�gningsudvalg p� �nske fra Jens Christian Lund f�lgende sp�rgsm�l til Milj�ministeriet:

Nr. Lyngvig Fyr er en stor turistattraktion p� Jyllands Vestkyst, hvilket resulterer i mange bes�g. Fyret har ligeledes stor betydning for udlejning af sommerhuse m.v. i et stort geografisk omr�de. Helt afg�rende, for at denne attraktion virker, er, at fyret blinker om natten. Rygterne p� Vestkysten vil imidlertid vide, at det overvejes at standse fyrets blink senest i 2013, da der p� dette tidspunkt ikke vil blive givet en fortsat dispensation til, at linserne kan k�res rundt i kviks�lvbadet som i dag. Der er et meget stort lokalt engage-ment omkring fyret, som bl.a. indeb�rer mere end 10 �fyrmostres og fyrmestres� frivillige engagement i den daglige drift. Kan ministeren p� den baggrund bekr�fte, at der har v�ret gennemf�rt en teknisk unders�gelse omniveauet for kviks�lvdampe t�t ved badet, og at der ikke kunne registreres nogen form for dampe selv ikke efter 48 timers uafbrudt s�gning?

5. August modtog Folketingets Milj�- og Planl�gningsudvalg et svar fra Milj�ministeriet:

Jeg vil henvise (...) at Farvandsv�senet af navigationsm�ssige �rsager fortsat planl�gger at lade fyret blinke samt at udskifte den kviks�lvholdige lampe med energibesparende LED lanterner. Jeg kan desuden oplyse om, at jeg arbejder b�de nationalt, i EU og p� globalt plan med at udfase brugen af kviks�lv, og at jeg derfor er tilfreds med Farvands-v�senets planer om at forts�tte fyrets drift uden brug af kviks�lv. kilde: klik her

d. 10 august bad Jens Christian Lund ministeren om f�lgende: Garanterer ministeren, som den tidligere forsvarsminister gjorde det, at Nr. Lyngvig Fyrs blink og virke bevares af turistm�ssige �rsager, uagtet at der ikke er et v�sentligt behov for fyrets blink p� havet (...)

Ministerens svar:
Farvandsv�senet er anmodet om en udtalelse til brug for Forsvarsministeriets besvarelse.
Farvandsv�senet har i den anledning oplyst f�lgende: �Farvandsv�senet har ingen aktuelle planer om at slukke Nr. Lyngvig Fyr. Fyret indg�r i en nationalt d�kkende fyrk�de, der giver fyrd�kning langs de danske kyster i en afstand p� mindst 10 s�mil fra kystlinjen. Fyrd�kningen langs kysterne opretholdes som et sikkerheds- og bekr�ftelses-system i forhold til den elektroniske stedbestemmelse (GPS), som prim�rt anvendes til navigationen.� Jeg kan henholde mig til det, som Farvandsv�senet har oplyst.
kilde: klik her

10. august modtog Folketingets Forsvarsudvalg f�lgende svar fra Forsvarsministeriet:
Farvandsv�senet har i den anledning oplyst f�lgende:

�Arbejdstilsynet har p� m�de 25. februar 2009 p�lagt Farvandsv�senet at oph�re med
brugen af kviks�lv i fyrrotationer. P� den baggrund har Farvandsv�senet igangsat en
handlingsplan for udfasning af kviks�lv p� tolv danske og en f�r�sk fyrstation. If�lge
planen udskiftes kviks�lvsinstallationen p� Nr. Lyngvig Fyr i 2. halv�r af 2011.
For i videst muligt omfang at bevare fyrets autentiske udseende fjernes kun kviks�lvet,
mens det gamle fyrudstyr bibeholdes. Lyset leveres fremover af en moderne lanterne.�
Jeg kan henholde mig til det, som Farvandsv�senet har oplyst. Kilde: klik her

10. august modtog Folketingets Forsvarsudvalg f�lgende svar fra Forsvarsministeriet p� sp�rgsm�l fra Jens Christian Lund:

Farvandsv�senet er anmodet om en udtalelse til brug for Forsvarsministeriets besvarelse.
Farvandsv�senet har i den anledning oplyst f�lgende:
�Farvandsv�senet har pr. 15. november 2010 overdraget hele omr�det ved Nr. Lyngvig Fyr inklusive alle bygninger til Naturstyrelsen og har i den forbindelse udelukkende bibeholdt en adgangs- og brugsret til fyrinstallationerne. Det er s�ledes Naturstyrelsen, der er ansvarlig for brugen af omr�det.�
Da fyret er overdraget til Naturstyrelsen under Milj�ministeriet har Forsvarsministeriet anmodet Milj�ministeriet om bidrag til svar. Milj�ministeriet har i denne forbindelse oplyst f�lgende:
�Naturstyrelsen ejer Nr. Lyngvig Fyr omfattende fyrt�rnet, fyrmesterbolig mm. Naturstyrelsen ejer ligeledes de to matrikler, som bygningerne ligger p�. Ejendommen er overdraget fra Farvandsv�senet i november 2010. Farvandsv�senet driver stadig fyret som anduvningsfyr (et kraftigt lysende fyr der vejleder skibe, der n�rmer sig land fra �ben s�), og der er udarbejdet en deklaration, som sikrer Farvandsv�senets adgangs- og brugsret til lanternerummet.
Naturstyrelsen har i februar 2011 indg�et en lejeaftale med Ringk�bing-Skjern Kommune, hvorunder kommunen lejer ejendommen for en 20-�rig periode. T�rnet og omr�det
omkring fyret skal holdes �bent for offentligheden, og der skal etableres et kultur- og naturhistorisk formidlingscenter. Det prim�re m�l er at formidle omr�dets natur- og kulturhistorie. Den daglige drift af omr�det skal varetages af Ringk�bing-Skjern Museum.
P� nuv�rende tidspunkt er der adgang for bes�gende til selve fyrt�rnet, men inddragelsen af de �vrige bygninger er endnu ikke gennemf�rt.� Kilde: klik her

Uddrag af korrespondance med Farvandsv�senet
E-mail fra Elias O. T. Lund d. 26. okt. 2011:

"..Vi er klar over, at kviks�lvet skal fjernes ...
Men vi er interesseret i, at der etableres et nyt oph�ng eller leje for fresnel-lanternen, s� det oprindelige lys kan genskabes. Det er dette cirklende lys med den oprindelige karakteristik, vi �nsker genetableret..."

Jeg fik dette pr�cise svar tilbage d. 28. oktober 2011 :

" ...Farvandsv�senet mission er at sikre sejladsen og dermed tilgodese de behov, som de s�farende har. Farvandsv�senet ser l�bende p�, hvorledes vores resurser anvendes bedst muligt til gavn for sejladssikkerheden. Det har vi ogs� gjort i denne sag, og skibsfartens navigatoriske behov opfyldes med den valgte l�sning.
Selvom Farvandsv�senet har stor forst�else for �nsket om at bevare fyrets oprindelige
lyskarakteristika, er vurderingen dog, at en s�dan l�sning er forbundet med v�sentlige
ekstraomkostninger i forhold til den valgte l�sning.
MED VENLIG HILSEN / BEST REGARDS
Christian Kopp Pedersen
Sektionsleder afm�rkningssektionen/
Souschef afdeling Drift og Beredskab - " kilde:ckp

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

Min overvejelse: da Farvandsv�senet ikke kan finde midler til en genetablering af lanternen som en bev�gelig enhed, s� vil det ud fra Farvandsv�senets syns-punkt nok v�re ligegyldigt, hvis vi - en gruppe af mennesker skaffer midlerne til genetableringen af lanternens lys.

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

Lanternens historie

Billedet her viser opbygningen af den type lanterne, som sidder i toppen af Lyngvig fyr.

kilde: Kulturarvsstyrelsen: Temagennemgang af danske fyranl�g

   Lyngvig Fyrs lanterne kom p� Verdensudstillingen i St. Louis i USA 1904. Konstrukt�rerne af lanternen tilh�rte et fransk firma: BARBIER, B�NARD & TURENNE. Allerede p� det tidspunkt havde lanternen f�et sin karakteristik: �t blink hvert 5te sekund.
   Der m� have v�ret en international organisation, der planlagde og bestemte karakteristikken for hvert enkelt fyr i farvandene rundt i verden.
   F�rst to �r efter verdensudstillingen blev lanternen monteret p� toppen af Lyngvig Fyr.

Tilsvarende fresnel-lanterner af samme og konkurrerende fabrikater findes flere steder i USA
og Frankrig. Lokale interesseorganisationer arbejder for bevarelsen af lanterner og fyrt�rne.
Her er et udvalg:

PHARES & FANUX
~~~~
BARBIER, B�NARD & TURENNE
CONSTRUCTEURS
~~~~
82, RUE CURIAL, 83
PARIS

til h�jre:

udsnit af arkitekt Aage V. Petersens tv�rsnittegning af Lyngvig Fyr
(kan forst�rres ved klik)

I forgrunden ses arkitektens hytte.
billedkilde: http://leuchtturm-welt.net/

Hytten blev k�bt af Ingeborg Unmack i 1907 og har tilh�rt Astrid Unmack Bjerregaard og Elisa Tetens Lund - og sidstn�vntes efterkommere.

    I huset neden for fyret arbejdede arkitekt Aage V. Petersen, der tegnede og opf�rte fyret af 300.000 mursten og uendeligt mange mandetimer. Stenene blev fragtet med f�rge fra Ringk�bing til den nyanlagte Nr. Lyngvig Havn og derfra videre til bygge-pladsen p� lastvogne.
   Lyngvig Havn blev senere et udflugtsm�l for Ringk�bings borgere, der l�ste billet til b�den Sorte Louis. Man tog ind p� g�st-giveriet n�r ved havnen og drog ud til Vesterhavet for at bade. Ingen kunne fare vild, for fyret kunne jo ses overalt. Det hele var s� stor en succes, at konsortiet bag Sorte Louis ville anskaffe et st�rre skib. Louis blev afh�ndet og man tog ned til Hamborg og fandt et skib, der s� rigtig godt ud. Det s� ikke ret stort ud nede i Hamborgs store havnebassin mellem oceang�ende skibe. Desv�rre var det for stort til at passere ind gennem kammerslusen i Hvide Sande. Det blev en lidt trist afslutning p� turistfarten over Ringk�bing Fjord. Men s� kom busserne og privatbilerne, og senere blev vejen asfalteret. S�dan fik jeg historien fortalt.
    Det siges, at Sorte Louis er genopst�et, men det kan ikke passe; det m� v�re et andet skib. Jeg h�ber, at Lyngvig Fyr m� genopst� med det rigtige fejende lys str�mmende fra den originale fresnel-lanterne.